Duelighedsbevis


I SKS kan du tage duelighedsbevis. Du får både en grundig praktisk undervisning på vandet og teoriundervisning om aftenen i vinterhalvåret. Både teori og praksis afsluttes med en prøve.

Tager du en duelighedsprøve, får du klar besked om sikkerhed til søs. Du får samtidig de nødvendige basiskompetencer, der betyder, at du forsvarligt kan manøvrere de fleste fritidsfartøjer under 15 meter, og vil være klædt på til at planlægge og udfører sejlture. Et duelighedsbevis giver desuden ret til at føre speedbåd.

Duelighedsbeviset består af en praktisk delprøve, hvor du viser, at du kan manøvrere en båd i havn og til søs. Vælger du at aflægge prøven i en sejlbåd, skal du vise, at du kan sejle båden i forskellige vindretninger. Der lægges megen vægt på søsikkerhed, så du skal blandt andet også vise, at du kan lave en “Mand Over Bord”-manøvre med båden. Duelighedsprøven har også en teoretisk delprøve, hvor du skal vise kendskab til blandt andet søvejsreglerne, afmærkning af farvandene og navigation.

Når du har bestået begge delprøver, modtager du duelighedsbeviset for fritidssejlere via Dansk Sejlunion og sejlerskolen.

MULIGHEDER FOR SEJLADS

Sejlerskole

Lær at sejle

Ungdom

Vild med vand?

J/70 sejlads og kapsejlads

Hobie Cat

Øresunds største fleet

Sailing Concept

Firmasejlads

Klubbens flåde af både

Lej en båd

Er du bådejer – så er SKS noget for dig

Vi tilbyder brug af vores faciliteter på havnen, herunder bl.a. brug af Sejlerhuset med køkken, opholdsrum, omklædning og bad og klublokalet i forbindelse med Sejlklubbernes Spisehus, hvor du som medlem også får rabat.

Vi repræsenterer dig i havnebestyrelsen, så din stemme bliver hørt om stort og småt på havnen. Vi er altid åbne for idéer og forslag.

Vi har et godt fællesskab, snakker sammen og holder øje med hinandens både. Sæt en SKS-stander i riggen (udleveres gratis til medlemmer) eller en streamer på båden, så bliver der holdt ekstra øje med din båd. Vi advarer og hjælper også hinanden i forbindelse med ekstreme vejrforhold som f.eks. ekstra høj vandstand og/eller storm.

Klubben kan som medlem af Dansk Sejlunion give dig adgang til yderligere viden, kurser og ressourcer fra dem og adgang til at stille op i forskellige kapsejladser landet over.

Velkommen som bådejer i klubben.

Har du prøvet Sejlklubbernes Spisehus?

De nye værter hedder Peter og Stephanie og er henholdsvis uddannet kok og tjener. De har begge drevet bl.a. Glyptotekets Café i 8 år og været en del af branchen i mange år. De brænder begge to for det gode køkken med friske danske råvarer.

Som Peter siger: ”Det skal være hyggeligt og uformelt at besøge Spisehuset og vores lille Take-away Café. Vi glæder os til at servere klassisk dansk og fransk mad til sejlere og andre gode folk”

Medlemmer af SKS kan få dagens ret eller en burger og en øl eller vand til en særlig klubpris. Ring for bordbestilling her: 39 64 30 46

Information og menu: sejlklubbernesspisehus.dk

Følg med

 

Følg vores Facebook-side for de nyeste nyheder og begivenheder

 

Vores partnere

Bliv partner

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os

40 21 61 05