Nedenstående gennemgang af klubbens historie forfattet af Nils Toftgaard i 2025 bygger på
forfatters egne iagttagelser og oplevelser siden 1959, skriv af Jon Møgelhøj i 2015, og bl.a.
”Historisk gennemgang” fra 1980 af tidl. mangeårig formand Erik Aagaard, 60 års
jubilæumsprogram fra 1982 af journalist Lorenz Albeck-Larsen, og 75 års jubilæumsskrift fra 1997
af tidl. formand Nils Toftgaard.

Klubbens stiftelse
Fra omkring år 1900 begyndte de første lystfartøjer at ligge for svaj ud for Skovshoved. Blandt
dem lå vinderen af Øresundsugen 1921, den 16-tons tunge Fife-båd ”Charmeleon”, som blandt
andet med om bord havde en af Skovshoved Sejlklubs faddere, Henri Hansen, også kaldet Sir
Henri. Han var sammen med A. Henriksen en af initiativtagerne til at Skovshoved Sejlklub så
dagens lys. Han var en af datidens kendte sejlere, født ind i en gammel skovser-sejler-slægt,
Hansen-familien, der var kendt som lokale bådebyggere af rednings- og fiskerbåde.
Den 25. august 1922 så Skovshoved Sejlklub dagens lys. Det skete på et møde, der formentlig
blev afholdt på Skovshoved Hotel. Initiativtagere var først og fremmest den tids
førnævnte kendte sejlere Henri Hansen og A. Henriksen. Med på mødet var også medstiftere
H.C.B. Jørgensen og Niels Høy-Petersen.
Baggrunden for stiftelsen af sejlklubben var de private kapsejladser, der blev afholdt for sejl-
kragejoller ud for Skovshoved. Flere var usikre overfor at stifte egen sejlklub, da man mente, at
Hellerup Sejlklub var meget tæt på rent geografisk. Alligevel startede man klubben med den lokale
elværksdriftsbestyrer A. Henriksen som den første formand.
Efter stiftelsen i 1922 arrangerede SKS i samarbejde med københavnske klubber sin første åbne
sejlads i 1923, der efter sigende blev en stor succes. Kapsejladsen havde bl.a. deltagelse af 30
kvadratmeteren ”Eker”, der tilhørte tobaksfabrikant Braun, og som straks fik øgenavnet
"Skrådåsen", Erik Dugdale’s "Nelly", Blik-Oles "Brian" og fabrikant Louis Maags
pokalsluger "Guld II". – I tyverne og trediverne satte især KDY's Øresundsuge kolorit på sommeren
med deltagelse af 30m2 og 22m2 Skærgårdskrydsere, W-både, Maager, Havlitter – og senere
ligeledes de berømte 5,5 meter eller Nordiske Krydsere.
–
Blandt de tidligere lystsejlergæster i den første Skovshoved Havn var Kong Christian X. Han
havde gennem årene fast plads til sine 10-metere, og da havnen var ganske tæt pakket med
både, fik Kongen mange lejligheder til at vise sine sømandskabsevner, når han selv stod ved roret
ved svære havnemanøvrer i den lille havn, men også på kapsejladsbanerne, hvor han sejlede
adskillelige 1. præmier hjem.
Klubhus
Fra starten havde man ikke et klubhus. Klubbens medlemmer mødtes de første år omkring
flagstangen på den dengang Nordmolen. Først i 1929 fik klubben sit første klubhus – et 15
kvadratmeter skur. I 1938 blev dette udskiftet med et egentligt klubhus, dog stadig beskedent, der
blev placeret ved flagstangen på Nordmolen, samme placering som i dag; dog dengang ganske
for sig selv, da ingen andre søsportsklubber på havnen havde lokaler endnu.
Sideløbende med opførslen af det første klubhus gik forhandlingerne med Gentofte Kommune og
de øvrige søsportsklubber om opførslen af klubhuse eller ”yachtpavilloner”, som de blev betegnet
dengang, til alle søsportsklubberne. Arkitekt Mogens Lassen havde tegnet et bud på et nyt
klubhus i to etager med plads til både SKS, Kano- og Kajakklubben og Roklubben, som dengang
var en underafdeling af Skovshoved Idrætsforening (SIF), samt en offentlig restaurant. I 1939 var
man egentlig klar til at opføre det nye klubhus, men da KDY meldte sig på banen som interesseret
i at få en afdeling i Skovshoved Havn blev byggeriet forsinket; og da krigen brød ud, var det ikke
længere muligt at opføre det af Mogens Lassen tegnede klubhus. Forhandlingerne havde trukket
ud, da både SKS og KDY var betænkelige ved at dele et klubhus. SKS fordi man ikke var
interesseret i konkurrence fra en anden sejlklub på havnen, og KDY fordi man frygtede, at det var
startskuddet til at forlade Langeliniepavillonen og var betænkelige ved at blive lejer i en mindre
sejlklubs lokaler. Trods denne tvivl fastholdt KDY overfor Gentofte Kommune, at man var
interesseret i at lave en underafdeling på Skovshoved Havn. Så da kommunen, i stedet for det
projekterede klubhus, byggede de den gang midlertidige røde pavilloner, etablerede KDY en
afdeling heri.
Dette skulle vise sig at blive en klog beslutning. For i 1944 blev Langeliniepavillonen sprængt i
luften, og KDY havde nu ikke andre tilholdssteder end det fælles klubhus på Nordmolen i
Skovshoved Havn.
Efter en lang kamp med kommunen blev der i 1964 for egne midler, dvs. af medlemmerne selv,
tilbygget en østfløj til Skovshoved Sejlklub, og i 1972 og 1975 moderniseredes klubhuset igen med
blandt andet et større kontor/bestyrelseslokale samt omklædningsrum og et stort moderne
køkken.
I 1980 tildeltes de to klubber, SKS og KDY et fælles juniorhus ”Sandslottet” tæt ved slæbestedet.
Dette frigjorde plads i det gamle klubhus, hvor en del af KDY’s omklædningsrum blev nedlagt og
ombygget til fælles garderobe og toiletforhold.
I 1996 enedes SKS og KDY om endnu en ombygning til fælles bedste, idet KDY's gamle juniorrum
i klubhuset i nordre ende af havnen nedlagdes og omdannedes til et fælles kapsejladskontor og
matchracekontor. Dette medførte en ombygning i "Sandslottet" og i 1997 desuden til en
ombygning af KDY's gamle sejltørringsrum i nordlige ende ud mod daværende ”Solgården” og det
nye matchracekontor til nyt værksted for KDY/SKS Matchrace Center.
Havnen
Skovshoved Havn, som den er nu i 2025, er 4. version af havnen. Den første fiskerihavn blev
indviet 1869. Havnen, som måske huskes som ”den gamle havn”, blev opført i 1938 og åbnede
samtidig med Kystvejens åbning. Der var tanker om, at den skulle indgå i en helhedsplan, så
Kystvejen og etageejendomme skulle præge hele kyststrækningen, men dette projekt blev
(heldigvis vil mange nok sige i dag) stoppet af verdenskrigens udbrud. I 1966 blev havnen udvidet
kraftigt internt (version 3), idet der blev tilføjet nye indre broer i alle 3 bassiner samt et nyt og
større slæbested i midterbassinet. Dette bassin havde indtil da ligget tomt hen uden broer og
fartøjer. Samtidig blev en bølgebryder ”Bananen” anlagt. Herved blev ca. nye 100 pladser tilføjet.
Havnen kunne efterfølgende have ca. 300 både liggende. Senere i samme årti ændredes havnens
status fra fiskeri- til lystbådehavn.

Per 1. januar 1996 oprettedes ”Selvforvaltning af Gentofte Kommunes havne”, således at den
formelle administration af Skovshoved- og Hellerup havne herefter blev overgivet til
søsportsklubberne i de to havne. En bestyrelse bestående af repræsentanter for
søsportsklubberne samt én repræsentant for kommunen blev følgelig nedsat.
På grund af efterhånden stor søgning til havnen, som på et tidspunkt havde op til 25 års ventetid
på en havneplads, voksede ønsket om en større havn. Den store interesse for at have båd i
havnen gjorde i mange år dette ønske til et varmt politisk emne. Den nu 4. version af havnen blev
endeligt besluttet af kommunalbestyrelsen i starten af 2014 og indviet i maj 2016. Nu med
yderligere ca. 345 pladser til i alt ca. 645 pladser.
Juniorafdelingen og Sejlerskolen
I 1925 døde Skovshoved Sejlklubs første formand A. Henriksen, og købmand S. Møller Garp
valgtes til ny formand. Han styrede klubben sikkert igennem to stormfulde perioder. Først til 1927,
hvor ingeniør Kai Middelboe, der senere blev Hellerup Sejlklubs afholdte formand, afløste ham, og
siden fra 1928 til 1932, hvor købmand Carl Nielsen trådte til indtil 1934. I de mange år herefter
uden klubhus foregik den teoretiske undervisning i sejlads i S. Møller Garps hjem på Ordrup
Jagtvej. Den praktiske undervisning foregik på medlemmernes private både, men i starten af
40’erne blev den sprydriggede kragejolle ”Britta” indkøbt til sejladsundervisning i klubben.
I 1940 blev en separat afdeling for juniorer oprettet. Vist nok den første juniorafdeling i landet. Til
denne nye juniorafdeling blev der indkøbt fire juniorbåde. Sammen med ”Britta”, en sprydrigget 1,5
tons kragejolle, var de hermed klubbens første klubbåde. Dog måtte juniortræningen i en periode
flyttes til Furesøen, da tyskerne ikke tillod fritidssejlads på Øresund under det meste af 2.
Verdenskrig; men i 1948 satte en paladsrevolution en brat stopper for juniorarbejdet.
En ny formand Ib Trock Jansen og ny bestyrelse nedlagde nemlig juniorafdelingen og solgte de 4
juniorbåde. Beholdte dog kragejollen og gik ind for jollesporten. Dette var på det tidspunkt
ungdommens måde at forsøge at puste nyt liv i en efterhånden decideret gammelmandsklub.
Under vejledning af jollesejleren Folmer Bang, senere formand i 1955-56, byggede medlemmerne
inde i klubhuset fem sniper, der også allerede dengang var verdens største jolleklasse.
Dette afstedkom, at SKS i 1951 stod for arrangementer af både DM, NM og EM for sniper.
Denne opgang blev dog ikke ved. I 1956 havde man det laveste medlemstal igennem tiderne, og
man valgte derfor at skille sig af med de fem sniper og starte det, der blev til Sejlerskolen, som vi
kendte den frem til 2012, hvor den blev omdannet til ”Sejlcenter”. Til opstart af Sejlerskolen med
Preben Gad som efterfølgende mangeårig leder, købte man skibsreder Knud Lauritzens
spidsgatter ”Mascot” og indførte undervisning i sejlsport for alle fra 18 til 70 år. I 1957-58 blev det
muligt, med støtte fra Tuborg Fonden, grosserer Gudmund Schack og DIF, at udskifte ”Mascot”
med to Nordiske Folkebåde ”Skovser” og ”Festival”. I 1967 købtes yderligere en Soling. I 1969
skiftedes hele flåden ud med 4 nye glasfibre IF’ere, hvilken bådtype prægede sejlerskolen de
efterfølgende mange år.

En egentlig juniorafdeling, som den man så i 40’erne, blev under Tage Schacks formandskab
genoprettet i 1986. Som i mange andre klubber i 1980’erne blev der satset på bådtypen Yngling.
Med først tre ynglinge og senere 5 havde klubben endnu et sejltilbud til de af vores unge sejlere,
der var for gamle til optimistjollen. I 1994 købte SKS 2 DS-Matchracere, der siden blev til 3.
Samtidigt skilte man sig langsomt af med Ynglingene, da også vores naboklub KDY i mange år
med stor succes havde satset på denne juniorbåd.
Optimistafdelingen
Sideløbende med starten af sejlerskolen blev spiren lagt til optimistjolleafdelingen, der officielt går
helt tilbage til 1960, og som nævnt i begyndelsen blev ledet af Asger Møller Garp. I klubbens 50.
jubilæumsår i 1972 hæmmedes bestyrelsesarbejdet under Erik Aagaards formandskab dog af en
rekonstruktion af optimistjolleafdelingen. Afdelingen havde vokset sig til at være Danmarks største
med over 120 joller, og en kreds af forældre og en optimistleder havde taget magten fra
bestyrelsen. Rekonstruktionen medførte en storm af læserbreve i Villabyerne, og vores
mangeårige formand Erik Aagaard 1960-75 stod helt uretfærdigt for skud. I klubbladet
Søforklaringer august 1972 inden 50-års jubilæumsfesten d. 23. september på Marienlyst stod der
at læse: "Desværre bliver der ikke udgivet et jubilæumsskrift. Dette er højst beklageligt og næppe
undskyldeligt, men en vis sag har beslaglagt tiden og energien. Måske er det også klogt at lade
eftertiden skrive klubbens historie. Vi er jo endnu kun midt i begyndelsen, og klubhusmæssigt ikke
ret meget længere end i 1922". Rekonstruktionen af optimistjolleafdelingen og nedlæggelsen af
forældreudvalget forblev dog en realitet, og viste sig at blive en stor succes. Vores mange unge
sejlere dominerede de efterfølgende år totalt herhjemme og i udlandet, og vi fik sågar en
verdensmester i 1976 i optimistjollen v/ Hans Fester. Sidenhen blev nye forældregrupper igen
inddraget og efter flere bølgedale og bølgetoppe i medlemstallet havde optimistafdelingen ved
årtusindeskiftet ca. 60 optimistsejlende medlemmer.
Matchracecenter
I 1994 blev et såkaldt KDY/SKS Matchracecenter (MRC) etableret. Et samarbejde (aldrig set
tidligere) mellem SKS og KDY om køb af 2 DS Matchracerbåde (37 fod) til hver klub blev
underskrevet af KDY’s formand Mogens Brinks og SKS’s formand Nils Toftgaard.
Senere i 1997 kom flåden op på 6 både med 3 til hver klub. SKS sørgede for finansiering af dels
egne både og adkomst til samme for KDY. SKS skulle stille med kapsejladshjælpere og
medbringe én sponsor (Nissan), og KDY forpligtede sig til at skaffe de nødvendige ekstra
sponsorer.
MRC kørte fint mellem de to klubber med meget stor aktivitet. Centret blev en del af de såkaldte
Grade One Stævner og stod i 1999 for et meget stort og flot arrangement af VM i Matchrace.
Desværre forsvandt sponsorerne langsomt herefter, og i 2004 kom MRC, der fungerede med egen
direktør og egen bestyrelse, ud med et katastroferegnskab. Dette foranledigede, at KDY
forlangte, at SKS skulle stille med en underskudsgaranti på kr.500.000,-, for at der i 2005 igen
kunne gennemføres et ”Danish Open” som en del af ”Swedish Match Touren”. KDY mente ikke, at

SKS levede op til den oprindelige aftale, og KDY’s formand i 2004 David Holm udtaler i KDY’s 150
års Jubilæumsbog, at ”kunne man finde sine egne sponsorer, så havde man leveret, men kunne
man ikke, måtte man betale ved kasse et”.
Men SKS havde fuldt ud levet op til de oprindelige aftaler; og trods en klar anbefaling fra tre
tidligere formænd Tage Schack, Nils Toftgaard og Viggo Gunni Pedersen om ikke at lade sig
skræmme til at give garanti og ikke alternativt at sælge, valgte den siddende bestyrelse i 2005 at
sælge de tre både til KDY for et småbeløb og blev iht. samarbejdsaftalen samtidig låst fra at have
egne matchracebåde eller udøve matchrace i to år. – En flot æra på et ellers flot samarbejde
mellem de to klubber blev herved desværre afsluttet.
Nyt undomscenter
Nogle år senere forsøgte man sig igen med et fælles SKS/KDY-ungdomscenter, hvor medlemmer
fra begge klubber kunne være med, og derved modtage undervisning i mange forskellige bådtyper
og på mange forskellige niveauer fra nybegynder til VM-sejlere. Under navnet ”Skovshoved
Ungdomssejlads” så dette samarbejde dagens lys i 2013 med økonomisk støtte fra Kai Houmann
Nielsens fond. Med over 80 medlemmer og store kapsejladsresultater viste dette samarbejde at
have en række fordele. Dog løb projektet ind i vanskeligheder grundet de to klubbers igen
forskellige syn på ungdomsarbejdet og det, at fondens bevillinger til projektet løb ud. Skovshoved
Sejlklub kørte derfor fra starten af 2016 centeret videre uden KDY og med stor succes.
Kapsejlads
Kapsejladser har altid været en væsentlig del af Skovshoved Sejlklubs virke. Optakten til det
klubstiftende møde var jo netop på baggrund af en privat kapsejlads på Øresund. Interessen for at
arrangere kapsejladser er stadig en vigtig del af klubben. Bl.a. de aftenmatcher, der startede
tilbage i 1950’erne.
De første mange års aftenmatcher blev afholdt hver onsdag i sæsonen, hvor Hellerup Sejlklub
holdt sine aftenmatcher på tirsdage og KDY på torsdage. Indtil slutningen af halvfjerdserne blev
der arrangeret sejlads for mange forskellige bådtyper i et efterfølgende fyldt klubhus til
præmieuddeling af SKS-glas; men da interessen for kølbådsaftenmatch forsvandt i takt med, at
Svanemøllehavnens onsdagsmatch blev større og større, blev SKS’ aftenmatch til en ren
jolleaftenmatch. Onsdagsmatcherne for optimistjoller, europajoller, hobier og andre jolletyper blev
afholdt indtil årtusindeskiftet, hvorefter man ændrede den ugentlige match til en træningsaften.
Aftenmatcherne blev genopfundet i SKS i 2010, hvor knarr’erne viste interesse for en ugentlig
match, og på initiativ af Jørgen Mellerup blev en kort bane udlagt hver torsdag aften, nu da KDY
heller ikke længere arrangerede aftenmatcher. Disse torsdagsmatcher voksede siden til knarrfelter
med op til 20 eller flere både på startlinjen og en separat start ligeledes for Hobie- og A-Cat.
Igennem tiden har SKS også udmærket sig på kapsejladsbanerne rundt om i verden, men en ny
æra for klubben blev vel nok indledt, da Hans Albrecht vandt One Ton Cup med båden ”Diana III” i
1965 ud for Le Havre i Frankrig. Denne sejr medførte nemlig, at Skovshoved Sejlklub for alvor
kom på verdenskortet og fik mulighed for selv at arrangere det efterfølgende One Ton Cup i 1966.
Arrangementet blev under Erik Aagaards ledelse en kæmpesucces, og ansporede efterfølgende
klubben til at fortsætte ad denne vej. Allerede året efter stod derfor Erik Aagaard igen i spidsen for
et meget dygtigt team af medlemmer, der året forinden havde gjort det så fremragende og mange
år fremover skulle vise sig at være en uerstattelig stab af medhjælpere, som mange klubber
missundede os. Det drejede sig i 1967 om VM for Starbåde, hvor Paul Elvstrøm ud for
Skovshoved skulle forsøge at forsvare sit VM fra året før. Siden fulgte f.eks. Little Americas Cup i
1970, hvor vores to sejlere Leif Wagner Smitt og Gert Frederiksen skulle forsvare og besvare
udfordringen fra Australien. VM for sniper i 1977, i en periode hvor snipe fleet’en i Skovshoved
siden begyndelsen af tresserne igen havde vokset sig meget stor (ca. 45 sniper på jollepladsen).
VM i 1978 for Europa-joller og senere samme år VM for 505-joller. Guldpokalen for Drager i 1984
og EM for Drager i 1988. Igen et stort One Ton Cup i 1992, Cottonfield Cup 1997 og VM i
matchrace i 1999 i samarbejde med KDY, VM for Europa-joller i 2006 og EM for Laser Radial i
2009.
Den samlede oversigt
1951: EM for Snipe
1966: One Ton Cup
1967: VM for starbåd
1970: Little Americas Cup
1977: VM for Snipe
1978: VM for både Europajoller og 505
1984: Dragon Gold Cup
1988: EM for Drager
1992: One Ton Cup
1997: ”Cottonfield Cup” Grade One i Match Race sammen med KDY
1999: VM i Match Race sammen med KDY
2001: VM for X99
2006: VM for Europajoller
2009: EM for Laser Radial
Udover allerede nævnte, så har SKS-sejlere opnået mange gode kapsejladsresultater igennem
tiden; og når man taler kapsejlads, så er OL nok det største. Allerede i klubbens tidligste år var
SKS med fremme her. Bestyrelsesmedlem Aage Høy-Petersen blev i 1924 og 1928 udtaget til at
repræsentere Danmark ved OL, og i Amsterdam i1928 blev det til Danmarks første sølvmedalje i
sejlads, da han ombord på seksmeteren ”Hi-Hi” blev nr. 2.
Det største antal SKS’ere til et OL er Savannah i USA i 1996, hvor Bjørn Westergaard
repræsenterede SKS i Finnjollen og hans broder Stig repræsenterede klubben i Soling sammen
med Jens Boisen-Møller og Jan Eli Andersen.
Mange andre store kapsejladsresultater er opnået af SKS-sejlere gennem tiden, og det bør vel
også her nævnes, at Frederik Rask i påsken 2010 vandt verdens største optimistjollestævne på
Gardasøen, og at Kristine Mauritzen i 2012 blev juniorverdensmester i Europajolle.

Erik Aagaard
Det er svært at fortælle Skovshoved Sejlklubs historie uden at tale om Erik Aagaard. Han blev
formand i 1960 og bestred denne post de næste 25 år. År som skulle vise sig at blive udfordrende
for klubben, men Erik virkede på alle fronter og fik klubben styret sikkert igennem. Han stod bag
udvidelsen af klubhuset i 1964 efter en lang kamp med kommunen, hvor målet i første omgang
havde været et helt nyt klubhus. Han fik organiseret landets første egentlige optimistjolleafdeling i
1960, og Erik Aagaard var formand, da bølgerne gik højt under rekonstruktionen af afdelingen i
1972, og han var med til at oprette sejlerskolen og skaffe finansiering til indkøb af sejlerskolens
indkøb af de 4 nye IF’ere i 1969, der gav afdelingen så stor succes i de følgende ca. 30 år.
Udenfor Skovshoved var Erik Aagaard også et kendt ansigt i sejlsportskredse. Udover hans virke
som først bestyrelsesmedlem og senere formand for SKS, var han også en respekteret
overdommer, det vi i dag ville kalde en baneleder ved mange kapsejladser og ofte med fru Aase
ved sin side. Både ved kapsejladser, hvor hun ofte styrede kapsejladsbureauet, eller ved de
bestyrelsesmøder, som blev afholdt i Aagaard-familiens hjem på Ordrupvej helt frem til 1972.
Mange medlemmer fra datiden husker ham med en fasanfjer på et skruetrækkerhåndtag i hånden
– en fasanfjer som blev brugt til at måle vindretningen (husk lige det næste gang, du står med
GPS og kompas – det kan gøres meget mere simpelt og virker fint).
I 1965 så Dansk Sejlunion dagens lys. Dette var som et alternativ til KDY, som tidligere havde
påtaget sig rollen som den samlende faktor i dansk sejlsport. Blandt de klubformænd som var med
til at starte et uafhængigt og nyt DS, opdelt i 12 kredse, var ”naturligvis” kan man tage sig i at sige,
Erik Aagaard. – Noget af det sidste Erik Aagaard var med til som formand, var starten på de
flydende bådudstillinger.
Bådudstillinger og Skovshoved Sejlklubs Fond
Citat Politiken 30. marts, 1975: ”Skovshoved Sejlklub er ikke uden grund imponeret over, at det,
der begyndte med en henkastet bemærkning, nu materialiserer sig i et opbud af hen imod 100
fartøjer. Fredag d. 4. april, 1975 åbnedes den i Danmark første flydende bådudstilling af Dansk
Sejlunions formand Mogens Maag. – Et par herrer, med Poul H. Andreasen (Bus), formand 1975-
81, i spidsen, fik dengang den geniale idé at arrangere en flydende bådudstilling. Succesen var så
stor, at man også i 1977 og 1979 lod disse udstillinger arrangere. Udstillingerne indbragte en
større sum penge til SKS, og for i al evighed at undgå, at disse penge skulle blive formøblet af
dårlige klubregnskaber eller bidrage til lavere kontingenter, oprettedes i 1976 Skovshoved
Sejlklubs Fond med det formål at støtte først og fremmest unge sejlere med tilskud og lån til køb
af båd. Fondets første formand blev dir. Kai Nielsen, der på det tidspunkt var klubbens kasserer. –
Grundet bl.a. lav forrentning af hovedstolen i flere år og behov for delvis finansiering af nyt
juniorhus, besluttedes det i 2023 at nedlægge fonden. Samtidig oprettedes i regnskabet en Note
således, at man kunne følge restkapitalen og derved fortsat forhåbentligt undgå forbrug til
dækning af underskud eller lavere kontingenter.
Sejlklubben i det nye årtusinde og nyt klubhus
Afhændelse af vores 3 DS-Matchracere i 2005 og afslutningen på samarbejdet med KDY i
matchrace centret er beskrevet ovenfor. To år senere i 2007, efter udløb af 2 års karenstid,
indkøbtes 4 Match28-både. I 2015 voksede denne flåde til 6 Match28’ere. I 2012 omdannedes
Sejlerskolen til et Sejlcenter, der ikke kun var en ”skole”, hvor man kunne lære praktisk sejlads
frem mod en duelighedsprøve, men også var et center i en sportsklub, hvor ”man kunne gå til
sejlads” i klubbens både. Med klubbens først 4 og siden 6 Match-28’ere, 3 Albiner og 2 Laserjoller
havde Sejlcenteret på et tidspunkt over 100 voksne medlemmer.
Men derudover prægedes klubben fra ca. 2005 og nogle år frem af renovering/bygning af nyt
klubhus. – Det havde længe stået klart, at de gamle klubhuse med over 50 år på bagen, trængte til
en gevaldig opdatering. Gentofte Kommune havde længe som ejer af de bevaringsværdige
bygninger været inde over, men kommunen forlangte enighed søsportsklubberne imellem, og SKS
og KDY havde svært ved at blive enige om fordelingen af de indvendige kvadratmeter og den
fremtidige brug af restauranten i SKS’s gamle lokaler. Bølgerne gik meget højt, men i maj 2010
var et såkaldt nyt klubhus en realitet.
Forinden havde SKS, KDY, Søspejderne benævnt Havmændene og Skovshoved Undersøiske
Gruppe fået hver deres nye pavillon langs med parkeringspladsen ud mod Kystvejen. Under
ombygningen af vores gamle klubhus kunne medlemmerne så benytte denne pavillon, i dag
benævnt Sejlerhuset, som midlertidigt opholdssted og fremtidigt supplement til diverse aktiviteter
og omklædningsrum. Det nye færdige klubhus lignede næsten sig selv udefra, men indeni var
meget forandret. Væk var klubbens egen SKS-sjæl, som klubben havde formået at opbygge siden
1942 og yderligere manifesteret ved udbygningen i 1964 og ved senere indvendige ombygninger.
I stedet havde den siddende bestyrelse fra 2006 i samarbejde med KDY valgt og accepteret et nyt
fælles hus med offentlig restaurant i udvidede lokaler. Siden handlede mange generalforsamlinger
sig da også om at etablere en med KDY fælles, hyggelig og maritim medlemsafdeling i nord/syd
fløjen, dog uden større succes. Men måske også tiden er løbet fra disse tanker, al den stund at
klubbens medlemsskare ikke blot faldt drastisk i forbindelse med ombygningen, men også er
spredt over i alt 4 huse på havnen inklusive det seneste juniorhus opført på jollepladsens sydligste
del i 2023.
I 2014 besluttede Dansk Sejlunion at starte en liga, hvor 18 klubber konkurrerede imod hinanden i
en tilskuervenlig og action fyldt sejladsform i moderne kapsejladsbåde. Skovshoved Sejlklub var
med fra start, og allerede efter 2. sæson kunne lokalavisen ”Villabyerne” skrive: Skovshoved
Sejlklub vinder ligaen og er landets bedste.
Klubformænd
1922-25 A. Henriksen
1925-27 S. Møller Garp
1927-28 Kai Middelboe
1928-32 S. Møller Garp
1932-34 Carl Nielsen
1934-43 Henri Hansen (”Sir Henri”)
1943-44 Peter Michelsen
1944-46 Jørgen Birch
1946-48 Helge Buch
1948-50 lb Trock Jansen
1950-55 Poul Hendrichsen
1955-56 Folmer Bang
1956-58 Hans Jørgen Printz
1958-60 Ronald Petersen
1960-75 Erik Aagaard
1975-81 Poul H. Andreasen
1981-89 Tage Schack
1989-96 Nils Toftgaard
1996-00 Viggo Gunni Pedersen
2000-06 Niels Ole Carstensen
2006-10 Peter Gylden
2010-10 Philip Nordfalk (konstitueret)
2010-13 Ulrik Haumann
2013-18 Jesper Meulengracht
2018-19 Gudmund Olsson
2019-23 Lars Marqvart Jørgensen
2023- Kim Bruhn-Petersen