Der var stor begejstring over arrangementet og de forhold vi tilbød Hobie-sejlerne, da de den foregående week-end deltog i Dansk Sejlunions Danmarksmesterskab, som Skovshoved Sejlklub med Hobie-sejlerne Claus Engelsen og Anders Graversen i spidsen havde arrangeret.
Det spillede fuldstændig med
Bureau – morgenmad og medhjælpere i Sandslottet –
det nye jollehus på jollerampen i forbindelse med søsætning og præmieoverrækkelse –
sejlerhuset til after-sailing –
og en dejlig stævnemiddag i spisehuset som hovmester Peter sørgede for.
De farverige Hobie-sejl prydede både jolleområdet og Øresund, – og rigtigt mange mennesker har set og beundret Hobierne både til lands og til vands.
Vejret var perfekt hele lørdagen – fast vind fra sydøst – og baneleder Anders Lund besluttede at fortsætte kapsejladsen til de maksimale 7 sejladser var nået, – hvilket var godt, for søndag blev det kun til ophold på Øresund og ingen sejladser, og det hele blev skudt af ved 2-tiden.
Præmieoverrækkelsen blev derfor afholdt beundringsværdigt tidligt – ikke mindst for de sejlere, som skulle køre hjem med trailer til Køln! – Esbjerg – Nordjylland – Svendborg osv.
Svendborg Sund Sejlkub og 2 x Thurø på præmieskamlen.
Skovshoved-sejlerne blandede sig næsten i den allerøverste top, – Claus og bror Ulrik kom på en flot 4-plads. Flere af SKS’ ungdomssejlere fik også fine resultater, – og overraskende nok fik de 2 ungdoms-fædre, Søren (ungdomsudvalget) og Lars som hoppede i en Hobie for første gang i rigtigt mange år, et par fine sejladser – de blev udråbt til ‘Rising Stars’ – og ikke et øje var tørt.
‘Rising Stars’ besætningen Søren og Lars
Altid aktive Finn styrede sammen med Christian topmærket som til alle Skovshoved Sejlklubs kapsejladser – og de var også en tur forbi præmieskamlen og få en vin-gave-tak for indsatsen – Finn fik nu at vide at podiet ikke var beregnet til medhjælperne, – men man kan jo altid prøve …
Alt i alt – en travl week-end – endnu et vellykket stævne – og ikke mindst glade sejlere.
2023-09-21/AKB
MULIGHEDER FOR SEJLADS
Sejlerskole
Lær at sejle
Ungdom
Vild med vand?
J/70 sejlads og kapsejlads
Hobie Cat
Øresunds største fleet
Sejl med Runa
En af Danmarks ældste aktive sejlførende lystbåde fra 1910
Klubbens flåde
Lej en båd
Er du bådejer – så er SKS noget for dig
Vi tilbyder brug af vores faciliteter på havnen, herunder bl.a. brug af Sejlerhuset med køkken, opholdsrum, omklædning og bad og klublokalet i forbindelse med Sejlklubbernes Spisehus, hvor du som medlem også får rabat.
Vi repræsenterer dig i havnebestyrelsen, så din stemme bliver hørt om stort og småt på havnen. Vi er altid åbne for idéer og forslag.
Vi har et godt fællesskab, snakker sammen og holder øje med hinandens både. Sæt en SKS-stander i riggen (udleveres gratis til medlemmer) eller en streamer på båden, så bliver der holdt ekstra øje med din båd. Vi advarer og hjælper også hinanden i forbindelse med ekstreme vejrforhold som f.eks. ekstra høj vandstand og/eller storm.
Klubben kan som medlem af Dansk Sejlunion give dig adgang til yderligere viden, kurser og ressourcer fra dem og adgang til at stille op i forskellige kapsejladser landet over.
Velkommen som bådejer i klubben.
Besøg Sejlklubbernes Spisehus
Peter og Stephanie, som bestyrer Spisehuset, tilbyder rigtig god mad lavet fra bunden med gode danske råvarer. Som medlem i SKS kan du få både dagens ret, burger og øl/vand til medlemspris.
Som Peter siger: ”Det skal være hyggeligt og uformelt at besøge Spisehuset og vores lille Take-away Café. Vi glæder os til at servere klassisk dansk og fransk mad til sejlere og andre gode folk”.