Hobie kapsejlads træningslejr for let øvede/øvede sejlere
Målet med træningslejren er at vi forbedrer vores kompetencer i kapsejladsstarter, mærkerundinger og besætningens samarbejde og placering, så kapsejladser bliver sjovere og mere indbydende.
Et andet mål er at styrke de gode relationer i klassen, så nye sejlere også får lyst til at deltage i kapsejladser i Hobie Cat 16.
Vi vil træne :
– at ligge stille ved startlinjen og efterfølgende få båden i gang hurtigt.
– placering inden starten og gennemgå regler, der gælder før/i starten.
– placering før/i mærkerundinger og regler i den forbindelse.
– Besætningens placering, arbejdsfordeling og samarbejde.
– Bådtrim og sejltrim under forskellige vejrforhold vil vi (forhåbentlig) træne.
Vi vil begge dage efter sejladserne gennemgå dagens træning på land under hyggelige forhold.
Det er en succes hvis :
– Alle kan placere sig optimalt inden starten og alle Hobie-sejlerne er over startlinjen indenfor tre sekunder.
– Alle er trygge ved starter og kender reglerne, så starten fungerer glat og uden uregelmæssige situationer.
– Alle kan placere sig optimalt på banen og gennemføre en mærkerunding i let og hård vind.
– Samarbejdet og rutinen gør at manøvrerne foregår med minimal kommunikation.
– Vi bliver 10-12 både
Praktisk : Man kan ankomme fra fredag og overnatte i klubhuset. Forplejning sørger man selv for (der er fint køkken), men lørdag aften spiser vi fællesmad.
Hobien kan stå på jollepladsen og sejlene kan være i Jollehuset.
Prisen er 100 kr/båd og tilmelding foregår på NemTILMELD