18. marts – SKS Generalforsamling
Indkaldelse til SKS’s ordinære generalforsamling
Hermed indkaldes til SKS’s ordinære generalforsamling, som afholdes onsdag den 18. marts 2026 kl. 19.00 i klubbens lokaler.
Middag før generalforsamlingen. Før generalforsamlingen afholdes en middag, der serveres fra kl. 18.00.
Menuen er:
Confiteret kylling overlår og Langtidsstegt kalveculotte
Små kartofler vendt i persille og smør
Sæsonens salat
Kaffe/te serveret med to små desserter.
Tilmelding middag pr. kuvert kr.198,-. som er uden drikkevare. Senest den 15. marts. Tilmelding sker på mail@skovshovedsejlklub.dk
Regnskab og budget: Årsregnskabet for 2025 med budgettet for 2026 er vedlagt i pdf-format. Regnskabet er godkendt af bestyrelsen og klubbens revisorer.
Bestemmelser om generalforsamlingen
Efter klubbens love, punkt 16, skal den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar eller marts og indkaldes med 4 ugers varsel via klubbens hjemmeside (www.skovshovedsejlklub.dk), i klubbladet eller ved skriftlig meddelelse til medlemmerne.
Indkaldelsen er sket via hjemmesiden siden november 2025.
Senest 8 dage før generalforsamlingen udsender bestyrelsen dagsordenen med tilhørende regnskabs udtog og eventuelle forslag til behandling under punkt 5.
Med nærværende mail opfyldes denne bestemmelse.
Forslag til behandling under dagsordenens punkt 5 skulle være indsendt senest 1. januar 2026. Der er ikke modtaget nogen forslag til dette punkt.
Dagsorden for SKS’s ordinære generalforsamling 2026
- Valg af dirigent
Erik Friis har erklæret sig villig til at varetage dirigenthvervet
- Formandens beretning
v/ Kim Bruhn-Petersen – klubben generelt, og Spisehuset specifikt
Beretningen vil blive suppleret af de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Ike Houmann Nielsen (næstformand) – Sponsorer, og Ungdom
Finn Leerbeck – Flåden
Peter Lillelund – Sejlerskolen
Thomas Rehling – Kapsejlads
- Forelæggelse af regnskab
v/ Anders Graversen
Udkast til regnskab for 2025 er vedlagt
- Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingenter for det kommende år
v/ Anders Graversen
Udkast til budget for 2026 er vedlagt
Kontingentsatserne blev forhøjet senest med 10 % pr. 1. januar 2024 jf. bestyrelsens bemyndigelse i henhold til klubbens love, punkt 10
Nuværende kontingentsatser:
Medlemskategori A (over 18 år): 1.100 kr.
Medlemskategori B (under 18 år): 1.100 kr.
Bestyrelsen foreslår uændrede kontingentsatser for 2027
- Behandling af forslag -udgår – der er ikke modtaget forslag til behandling
- Valg af formand – udgår – Kim Bruhn-Petersen blev i 2025 valgt for en 2- årig periode
- Valg af bestyrelse
Peter Lillelund er på valg og villig til genvalg
Finn Leerbeck er på valg og villig til genvalg
Thomas Rehling er på valg og villig til genvalg
Ike Houmann Nielsen og Anders Gravesen blev valgt for en
2-årig periode i 2025, og er derfor ikke på valg
- Valg af revisorer
Jørgen Mellerup og Patrick Von Wildenradt er villig til genvalg
- Eventuelt
Under dette punkt er der mulighed for medlemmerne til at komme med input til
bestyrelsen mm,
Stemmeret Kun A-medlemmer, der ikke er i kontingentrestance, har stemmeret. Hvert stemmeberettiget medlem kan medbringe én fuldmagt.
PBV / Kim Bruhn-Petersen
















