Spørgsmål og svar
Hvordan kommer jeg nemmest ud og sejle?
Du skal allerførst være basismedlem som koster 1.000,- årligt. Alle basismedlemmer kan leje både og sejle med RUNA når der er plads ombord. Hvis du ønsker at sejle kapsejlads eller modtage træning skal der yderligere betales et flåde kontigent og et træningsgebyr.
Hvornår kan min søn lære at sejle?
Så snart dit barn fyldt 9 år. Begynderhold starter i maj og klubben har joller og kan hjælpe med hvad du kan gøre for at gøre oplevelsen for dit barn god og tryg. Er dit barn ældre er der også gode muligheder – vi har større joller til to personer og sammensætter hold så alle kan være med. Kontakt vores ungdomschef her via dette link.
Kan jeg leje en båd?
Ja, hvis du kan vise, at du kan sejle og naturligvis er basismedlem. Vi har flere bådtyper og her i dette link kan du læse mere om krav og ansvar.
Hvorfor er der ingen der tager telefonen?
Vores kontakt nummer er 40216105 og Flemming er sekretær i dagtimerne. Kontoret er åbent for besøg onsdag eftermiddag indtil spisetid i sommerhalvåret. Du er velkommen til at vælge en af os andre her, hvis nummeret er optaget. Ohøj!
Hvordan får man et medlemskort?
Du kan bruge din Klubmodul App som medlemskort. Men du kan også hente et klassisk medlemskort – så længe lager haves – på kontoret hver onsdag 14:00 – 18:00. Klubbens restaurant kan kræve, at du kan vise, at du er medlem ved køb af Klubmenu.
Hvad er snyd?
Skovshoved Sejlklub er berygtet for sit raflehold. Her spilles “Snyd” som er et hyggeligt spil. Her mødes store tanker og solide holdinger i den erfarne aldersklasse. Hver uge rafles der og der er plads til nye på holdet. Se side 2 i søforklaring her.

Flemming Floro Hagemann
Klubsekretær
Mobil: 40 21 61 05
Mail: mail@skovshovedsejlklub.dk
Følg os på Facebook