I forbindelse med klubbens 100 års jubilæum i 2022, var det en stor glæde for klubben at modtage en jubilæumsbog fra Peter “SIF” Nielsen. Denne bog findes i klubben og udleveres gratis til medlemmerne. Spørg Flemming på kontoret om et eksemplar.

Derudover har Jon Møgelhøj skrevet dette om klubbens historie:

Historien

Skrevet af Jon Møgelhøj. Følgende gennemgang af klubbens historie bygger på flere kilder:

Jubilæumsprogrammet, der blev udgivet i anledning af klubbens 60 års fødselsdag, skrevet af journalist Lorenz Albeck-Larsen
“Historisk gennemgang” skrevet i 1980 af vor mangeårige formand Erik Aagaard
Jubilæumsskrift skrevet af tidligere formand Nils Toftgaard i forbindelse med 75-års jubilæumsfesten
Gentofte Kommunes hjemmeside ang. havnebyggeriet

Klubbens stiftelse

Fra omkring år 1900 begyndte de første lystfartøjer at ligge for svaj ud for Skovshoved. Blandt dem lå vinderen af Øresundsugen 1921, den 16-tons tunge Fife-båd ”Charmeleon”, som blandt andet havde en af Skovshoved Sejlklubs faddere, Henri Hansen (kaldet ”Sir Henri”) med om bord ved denne sejlads. Han var sammen med A. Henriksen en af initiativtagerne til det møde på Skovshoved Hotel, der endte med at Skovshoved Sejlklub så dagens lys. Han var en af datidens kendte sejlere, født ind i en gammel skovser-sejler-slægt, Hansen-familien, som var kendt som lokale bådebyggere af rednings- og fiskerbåde.

Den 25. august 1922 så Skovshoved Sejlklub dagens lys. Det skete på et møde, der formentlig blev afholdt på Skovshoved Hotel. Initiativtagere var, som sagt, først og fremmest den tids kendte sejlere Henri Hansen (sir Henri) og A. Henriksen. Med på mødet var også medstiftere H.C.B. Jørgensen og Niels Høy-Petersen.

Baggrunden for stiftelsen af sejlklubben var de private kapsejladser, der var blevet afholdt ud for Skovshoved for sejl-kragejoller. Flere var usikre ved stiftelsen af egen sejlklub, da man mente at Hellerup Sejlklub var meget tæt på rent geografisk. Alligevel startede man klubben med den lokale elværksdriftsbestyrer A. Henriksen som den første formand.

Efter stiftelsen i 1922 arrangerede SKS i samarbejde med københavnske klubber sin første åbne sejlads i 1923, der efter sigende blev en stor succes. Kapsejladsen havde bl.a. deltagelse af 30 kvadratmeteren Eker, der tilhørte tobaksfabrikant Braun, og som straks fik øgenavnet “Skrådåsen”, Erik Dugdalles “Nelly”, Blik-Oles “Brian” og fabrikant Louis Maags pokalsluger “Guld II”. – I tyverne og trediverne satte især KDY’s Øresundsuge kolorit på sommeren, 30m2 og 22m2 Skærgårdskrydsere, W-både, Maager, Havlitter – og med senere tilkomst af de berømte 5,5 metere eller Nordiske Krydsere.

Blandt de tidligere lystsejlergæster i den første Skovshoved Havn var Kong Christian X. Han havde fast plads til sine 10-metere, og da havnen var ganske tæt pakket med både side om side, fik Kongen mange lejligheder til at vise sine sømandskabsevner, når han selv stod ved roret ved svære havnemanøvrer i den lille havn, men naturligvis også på kapsejladsbanerne, hvor han sejlere adskillelige 1. præmier hjem.

Klubhuse og havnen

Fra starten havde man ikke et klubhus. Klubbens medlemmer mødtes de første år omkring flagstangen på Nordmolen. Først i 1929 fik klubben sit første klubhus – et 15 kvadratmeter skur! I 1938 blev dette udskiftet med et egentligt klubhus, dog stadig beskedent, som blev placeret ved flagstangen på Nordmolen – samme placering som i dag – dengang lå det ganske for sig selv, da ingen andre søsportsklubber på havnen havde lokaler endnu.

Sideløbende med opførslen af det første klubhus gik forhandlingerne med Gentofte Kommune og de øvrige søsportsklubber om opførslen af klubhuse eller ”yachtpavilloner”, som de blev betegnet dengang, til alle søsportsklubberne. Arkitekt Mogens Lassen havde tegnet et bud på et nyt klubhus i to etager med plads til både SKS, Kano- og Kajakklubben, Roklubben, som dengang hørte til under SIF – Skovshoved Idrætsforening – samt en offentlig restaurant. I 1939 var man egentlig klar til at opføre det nye klubhus, men da KDY meldte sig på banen som interesseret i at få en afdeling i Skovshoved Havn blev byggeriet forsinket. Og da krigen brød ud var det ikke længere muligt at opføre det af Mogens Lassen tegnede klubhus. Forhandlingerne var trukket ud, da både SKS og KDY var betænkelige ved at dele et klubhus. SKS fordi man ikke var interesserede i konkurrence fra en anden sejlklub på havnen og i KDY fordi man frygtede, at det var startskuddet til at forlade Langeliniepavillonen, samt betænkelighed ved at blive lejer i en mindre sejlklubs lokaler. Trods denne tvivl fastholdt KDY overfor Gentofte Kommune, at man var interesserede i at lave en underafdeling på Skovshoved Havn. Så da kommunen, i stedet for det projekterede klubhus, byggede de midlertidige røde træbygninger, som var grunddelen af klubhusene frem til nybyggeriet i 2010, lavede KDY en afdeling heri.

Dette skulle vise sig at være en klog beslutning. For i 1944 blev Langeliniepavillonen sprængt i luften, og KDY havde nu ikke andre tilholdssteder end det fælles klubhus på Nordmolen i Skovshoved Havn.

De midlertidige bygninger, der blev opført i denne tid endte med at blive mere end midlertidige. Efter en lang kamp blev der tilbygget en østfløj til Skovshoved Sejlklub i 1964 og i 1972 og 1975 moderniseres klubhuset igen med blandt andet omklædningsrum og et stort køkken.

I 1980 får de to klubber, SKS og KDY, et juniorhus. ”Sandslottet” ved slæbestedet bliver et fælles klubhus for de to klubbers juniorafdelinger. Det frigør plads i det gamle klubhus, hvor omklædningsrum nedlægges, en ny bar (som ældre medlemmer vil huske som ”Tages Minde”) samt et klubrum, som i 1996 skulle blive kontor for det fælles Match Race Center.

I starten af de nye årtusinde stod det klart at de gamle klubhuse med over 50 år på bagen trængte gevaldigt til en opdatering. Som første skridt mod en moderniseret havn gik Gentofte Kommune ind i sagen og planerne for de nye klubhuse blev sat i værk i 2009. Første etape blev de fem pavilloner, der blev opført langs Kystvejen. En cafe blev indrettet i den ene, og de fire andre blev tildelt fire sportsklubber på havnen: Søspejderne, dykkerne, KDY og Skovshoved Sejlklub. SKS fik dermed et sted til aktiviteter, værksted til klubbens både og omklædningsrum, der kunne erstatte dem, som blev fjernet fra det gamle klubhus i 1980.
Anden etape af nybyggerierne var det store klubhusprojekt, som i 2010 åbnede dørene for roklubben og fælles restaurant og klublokaler for de to klubber KDY og SKS. Med disse nye bygninger fik kommunen givet de to klubber tidssvarende klubhuse på havnen, samtidig med at restauranten blev moderniseret og udvidet kraftigt. Bygningerne blev holdt i samme farver og materialer som de oprindelige klubhuse, så Skovshoved har samme ”look” udadtil, men er moderniseret indad til.

Den Skovshoved Havn der ses nu er version 3 af havnen. Den første fiskerihavn blev opført i slutningen af 1800-tallet. Den havn, som de fleste af os husker som ”den gamle havn”, blev opført i 1938 og åbnede samtidig med Kystvejens åbning. Der var mange tanker, om den skulle indgå i en helhedsplan, så Kystvejen og de to etageejendomme, som er umiddelbart bagved tanken, skulle præge hele kyststrækningen, men dette projekt blev (heldigvis vil mange nok sige i dag) stoppet af verdenskrigens udbrud. Den moderne lystbådehavn, som afløste den gamle fiskerihavn lige før krigen, har opfyldt mange formål, og var det ikke for den meget store søgning til havnen, som på et tidspunkt havde op til 25 års ventetid på en havneplads, ville den måske nok have stået længe endnu. Men den store interesse for at have båd i havnen har gjort ønsket om en større havn til et varmt politisk emne i flere årtier. Den havn, som i skrivende stund endnu ikke er helt færdiggjort, blev besluttet af endeligt kommunalbestyrelsen i starten af 2014, er tegnet efter princippet om at havnen skal have samme overordnede form som den forrige havn, men blot med 645 pladser yderligere. Vejen frem mod beslutningen af den nye havn var måske nok lidt uskøn. Flere interessegrupper havde hver deres dagsorden i processen, men Skovshoved Sejlklub har i hele processen forsøgt at være medlemmernes talerør til borgmester Hans Toft, som i sidste ende var beslutningstager på havnen.

I maj 2015 blev der holdt en åbning af havnen, selvom alt endnu ikke står klart på havnen, men nordmolen og landarealerne ventes at kunne tages i brug i løbet af 2016.

Undervisning i sejlads for både børn og voksne

Da Skovshoved Sejlklubs første formand, S. Henriksen, døde i 1925 overtog S. Møller Garp styringen af klubben. Den lokale købmand supplerede formandsposten med teoretisk undervisning i sejlads, som i tiden uden klubhus foregik fra hjemmet på Ordrup Jagtvej. Oprindelig foregik den praktiske undervisning på medlemmernes private både, men i starten af 40’erne blev den sprydriggede kragejolle ”Britta” indkøbt til praktisk sejladsundervisning i klubben.

I 1940 blev en separat afdeling for juniorer oprettet. Vist nok den første juniorafdeling i landet. Til denne nye juniorafdeling blev der indkøbt fire juniorbåde. Sammen med kragejollen ”Britta” var de hermed klubbens første klubbåde. Dog måtte juniortræningen i en periode flyttes til Furesøen, da tyskerne ikke tillod fritidssejlads på Øresund under det meste af 2. Verdenskrig.

Første udgave af juniorafdelingen overlevede i otte år, men den nye bestyrelse ved Ib Trock Jansen skilte sig af med alle juniorbådene i 1948, ved det, som folk der husker det, har kaldt en ”paladsrevolution”. Ønsket var at puste nyt liv i en klub med en klar overvægt af ældre medlemmer. Den nye bestyrelse mente at jollesejlads var vejen til at forynge medlemsskaren. Bestyrelsen satte, sammen med den senere formand Folmer Bang, gang i bygningen af fem klub-sniper. Snipen var på daværende tidspunkt verdens største jolleklasse, og satsningen gav afkast på kapsejladssiden, hvor klubben var værter for store stævner – særligt i 1951 hvor snipeklassen afholdt både DM, NM og EM i Skovshoved.

Denne opgang blev dog ikke ved. I 1956 havde man det laveste medlemstal igennem tiderne, og man valgte derfor at skille sig af med de fem sniper og starte det, der blev til Sejlerskolen, som vi kendte den frem til 2012, hvor den blev omdannet til det nuværende ”Sejlcenter”. Til opstart af denne sejlerskole blev spidsgatteren ”Mascot” indkøbt.
I 1957-58 blev det muligt, med støtte fra Tuborgfonden, grosserer Gudmund Schack og DIF, at udskifte den med to nordiske folkebåde ”Skovser” og ”Festival”. Efter undervisning i folkebåde, og en kort overgang også i en Soling, skiftede man i 1969 hele flåden ud med ”IF’ere”, som prægede sejlerskolen de næste 30 år.

Sideløbende med oprettelsen af sejlerskolen blev en optimistafdeling også startet. Hvornår den første optimistjolle blev sat i vandet i Skovshoved vides ikke, men optimistjolleafdelingen går officielt tilbage til 1960, hvor Asger Møller Garp ledede den første officielle optimistjolleafdeling, som hurtigt voksede sig til at være landets største optimistafdeling med over 120 joller.

Dette medførte dog også visse problemer, da en stærk forældregruppe i 1972 havde taget over og taget magten fra klubbens bestyrelse. Ved 50-års jubilæumsfesten var klubbens bestyrelse derfor stærkt optaget af en rekonstruktion af denne afdeling, som blandt andet indbefattede nedlæggelsen af forældreudvalget. Det var en meget upopulær beslutning, som kastede mange debatindlæg af sig i lokalavisen ”Villabyerne”. I mange af disse indlæg fra forældre stod SKS-formand Erik Aagaard for skud. Det skulle dog vise sig at denne rekonstruktion fungerede fint, og Skovshoved Sejlklubs optimistafdeling fortsatte som en af Danmarks førende optimistjolleafdelinger, hvilket blandt andet viste sig, da SKS fik en verdensmester i optimistjollen i Hans Fester.

Forældregruppen blev igen inddraget og efter flere bølgedale og bølgetoppe i medlemstallet havde optimistafdelingen ved årtusindeskiftet ca. 60 optimistsejlende medlemmer.

En egentlig juniorafdeling, som den man så i 40’erne, blev under Tage Schacks formandskab genoprettet i 1986. Som mange andre klubber i 1980’erne blev der satset på bådtypen Yngling. Med tre ynglinge havde klubben et sejltilbud til unge sejlere, der var for gamle til optimistjollen.

Også vores naboklub, KDY, satsede på Ynglingen til deres juniorarbejde og i en årrække i 1990’erne var der derfor to konkurrerende ynglingeafdelinger på havnen. Da man i denne periode i højere grad satsede på jollesejlads i SKS, betød det at SKS omkring starten af det nye årtusinde langsomt skilte sig af med ynglingene og overlod initiativet i denne bådtype til KDY. Der var dermed to sideløbende junior- og ungdomsafdelinger i de to klubber, der satsede på hver deres bådtyper – optimist- og europajoller i SKS og yngling og DS37 i KDY.

Efter mange års konkurrence forsøgte man sig imed et fælles ungdomscenter, hvor medlemmer fra begge klubber kunne være med, og dermed modtage undervisning i mange forskellige bådtyper og på mange forskellige niveauer fra nybegynder til VM-sejlere. Under navnet ”Skovshoved Ungdomssejlads” så dette samarbejde dagens lys i 2013 med økonomisk støtte fra Kai Houmann Nielsens fond. Med over 80 medlemmer og store kapsejladsresultater viste dette samarbejde at have en række fordele. Dog løb projektet ind i vanskeligheder grundet de to klubbers forskellige syn på ungdomsarbejdet og det, at fondens bevillinger til projektet løb ud. Skovshoved Sejlklub vil derfor fra starten af 2016 køre centeret videre uden KDY.

Kapsejlads

Kapsejladser har altid været en væsentlig del af Skovshoved Sejlklubs virke. Optakten til det klubstiftende møde var jo netop på baggrund af en privat kapsejlads på Øresund. Interessen for at arrangere kapsejladser er stadig en vigtig del af klubben, og de aftenmatcher, som startede tilbage i 1950’erne afholdes stadig.

De første aftenmatcher blev afholdt hver onsdag – en dag der blev valgt, så man ikke kolliderede med Hellerup Sejlklubs tirsdagsmatcher og KDY’s torsdagsmatcher. Indtil slutningen af halvfjerdserne blev der arrangeret sejlads for mange forskellige bådtyper, men da interessen for kølbådsaftenmatch forsvandt i takt med at Svanemøllehavnens onsdagsmatch blev større og større, blev SKS’ aftenmatch til en ren jolleaftenmatch. Onsdagsmatcherne for optimistjoller, hobier og andre jolletyper blev afholdt indtil årtusindeskiftet, hvorefter man udskiftede den ugentlige match med normal træning.

Aftenmatcherne blev genopfundet i SKS i 2010, hvor knarrfeltet viste interesse for en ugentlig match, og på initiativ af Jørgen Mellerup blev en kort bane udlagt hver torsdag aften, som kunne bruges nu, hvor KDY ikke længere arrangerede aftenmatcher i den sydlige del af Sundet. Disse torsdagsmatcher er siden vokset til knarrfelter med op til 20 både på startlinjen og en start for Hobie- og A-Cat.

Igennem tiden har SKS også udmærket sig på kapsejladsbanerne rundt om i verden. En af de første gange klubben markerede sig på verdenskortet var da Hans Albrecht vandt One Ton Cup med båden ”Diana III” i 1965 ud for den normanniske kyst ved Le Havre i Frankrig. Denne sejr gav SKS muligheden for at arrangere det efterfølgende One Ton Cup, og med den mangeårige formand Erik Aagaard som stævneleder blev stævnet en kæmpe succes. Dette blev startskuddet til store kapsejladser i Skovshoved, selvom den første internationale kapsejlads i Skovshoved nok må være da en svensk båd fra Landskrona krydsede Sundet for at deltage ved en sejlads i 1930’erne. Særligt under Henri Hansens formandskab blev der sat fokus på kapsejladsafholdelse, og senere betød dette at SKS kunne invitere til de helt store stævner – af store stævner kan nævnes:

1956: EM for Snipe
1966: One Ton Cup
1967: VM for starbåd
1970: Little Americas Cup
1977: VM for Snipe
1978: VM for både Europajoller og 505
1984: Dragon Gold Cup
1988: EM for Drager
1992: One Ton Cup
1997: ”Cottenfield Cup” i Match Race
2006: VM for Europajoller
2009: EM for Laser Radial

Udover den førnævnte One Ton Cup, så har SKS vist mange gode kapsejladsresultater igennem tiden. Og når man taler kapsejlads, så er OL jo det største. Allerede i klubbens tidligste år var SKS med fremme her. Bestyrelsesmedlem Aage Høy-Petersen blev i 1924 og 1928 udtaget til at repræsentere Danmark ved OL, og i 1928 blev det til Danmarks første sølvmedalje i sejlads, da han ombord på seksmeteren ”Hi-Hi” blev nr. 2 ved den olympiske sejlkonkurrence i Amsterdam.

Det største antal SKS’ere til et OL var i Savannah i USA i 1996, hvor Bjørn Westergaard repræsenterede SKS i Finnjollen, hans bror repræsenterede klubben i Soling sammen med Jens Boisen-Møller og Jan Eli Andersen. Ved seneste OL i London i 2012 havde SKS ikke en båd med, men der måtte en intern dansk match race til før SKS-besætningen i Elliot måtte se sig slået af den deltagende KDY-båd, som dog havde flere ex-SKS’ere ombord.

OL er naturligvis ikke den eneste form for internationale kapsejladser, og medlemmer har igennem tiden hentet utallige europa- og verdensmesterskaber hjem til Skovshoved, og vil nok også gøre det i fremtiden. Seneste store SKS-kapsejladsresultat var i 2010, da Frederik Rask vandt verdens største optimistjollestævne i påsken på Gardasøen, og i 2012 da Kristine Mauritzen blev juniorverdensmester i europajolle.

Erik Aagaard

Det er svært at fortælle Skovshoved Sejlklubs historie uden at tale om Erik Aagaard. Han blev formand i 1960 og bestred denne post i mange år. År som viste sig at være udfordrende for klubben, men med Erik ved roret blev klubben styret sikkert igennem disse udfordringer og ændringer i klubben.

Flere af hans store bedrifter er allerede nævnt. Han stod bag udvidelsen af klubhuset i 1964 efter en lang kamp med kommunen, hvor målet i første omgang havde været et helt nyt klubhus.

Han var formand, da klubben startede landets første optimistjolleafdeling i 1960, og han var stadig formand, da bølgerne gik højt under rekonstruktionen af afdelingen i 1972.

Og han var formand da klubbens sejlerskole indkøbte de IF’ere, der gav afdelingen stor succes i de følgende 30 år.

Udenfor Skovshoved var Erik Aagaard også et kendt ansigt i sejlsportskredse. Udover hans virke som først bestyrelsesmedlem og senere formand for SKS, så var han også en respekteret banedommer (det vi i dag ville kalde en baneleder) ved mange kapsejladser, ofte med fru Aase Aagaard ved sin side. Både ved kapsejladser, hvor hun ofte styrede kapsejladsbureauet, eller ved de bestyrelsesmøder, som blev afholdt i Aagaard-familiens hjem på Ordrupvej. Mange medlemmer fra datiden husker ham med fasanfjer i hånden – en fasanfjer som blev brugt til at måle vindretningen (husk lige det næste gang, du står med GPS og kompas – det kan gøres meget mere simpelt og virker fint).

I 1965 så Dansk Sejlunion dagens lys. Dette var som et alternativ til KDY, som tidligere har påtaget sig rollen som den samlende faktor i dansk sejlsport. Blandt de klubformænd som var med til at starte sejlunion var, ”naturligvis” kan man tage sig i at sige, Erik Aagaard.

Noget af det sidste Erik Aagaard var med til som formand, var starten på de flydende bådudstillinger. Med den senere formand Poul H. Andreasen i spidsen blev den første flydende bådstilling en realitet i april 1975. Dansk Sejlunions formand åbnede en udstilling med op mod 100 både udstillet.

Succesen blev gentaget i de følgende to år, hvor udstillere betalte for at have stande på havnen. Dette gav klubben betydelige summer, og i 1976 blev det derfor besluttet at oprette en fond, så den økonomiske succes af disse tre bådudstillinger ikke forsvandt ned i klubkassen, men kunne gavne SKS-medlemmer i mange år frem. Under fondsdirektør Kai Nielsen blev Skovshoved Sejlklubs Fond dannet med det formål, den stadig har i dag, at hjælpe SKS’ere økonomisk, når de rejser rundt i verden til kapsejladser.

Sejlklubben i det nye årtusinde

Mod slutningen af 1990’erne var match race den nye populære kapsejladsform. Med to både kæmpende mod hinanden havde man gjort sejlsport mere tilskuervenligt, og med nordmolens stengærde som den ene bande i en bane, blev ”Cottenfield Cup” afholdt med verdens på den tid bedste sejlere.

Skovshoved Sejlklub satsede i 1997 på at dette var fremtiden, og man investerede derfor i tre DS37-match race-både, og lod dem indgå i et samarbejde med KDY om et fælles match race center. Dette projekt, trods den umiddelbare interesse for den nye populære sejladsform, viste sig dog at være kortlivet, da det økonomisk viste sig at være en farlig vej at gå ned af, og klubbens match race både blev solgt og man overlod det fælles center til KDY alene.

Generelt blev starten af det nye årtusinde præget af både økonomiske udfordringer og kraftig medlemsnedgang. Netop derfor blev flere afdelinger nytænkt. Allerede nævnt er ungdomsafdelingen, som i tre sæsoner blev kørt sammen med naboklubben KDY, og også Sejlerskolen så store ændringer. Først blev der, efter at klubben trak sig ud af match race centeret med KDY, satset på egne både. I 2007 blev der indkøbt fire Match28-både, en flåde som i 2015 voksede til seks både.

Netop disse både dannede rammen om omdannelsen af Sejlerskolen til det nuværende sejlcenter i 2012. Ideen med sejlcenteret er at det ikke kun er en ”skole”, hvor man kan lære praktisk sejlads frem mod en duelighedsprøve, men et center i et sportsklub, hvor ”man kan gå til sejlads” i klubbens både. Med klubbens seks Match28’ere, tre Albiner og to laserjoller har sejlcenteret i skrivende stund over 100 voksne medlemmer, der kommer mindst en gang om ugen på havnen for at nyde sejlads i klubbens både.

I en tid hvor udbuddet af sportsgrene, og ikke mindst sportsgrene der vises i diverse medier, er stort, besluttede Dansk Sejlunion i 2014 at starte en liga, hvor18 klubber konkurrerede imod hinanden i en tilskuervenlig, men stadig actionfyldt sejladsform med moderne sportsbåde. Skovshoved Sejlklub var blandt de 18 klubber, som var med fra starten i denne nye liga, og allerede fra første sæson viste klubbens udvalgte besætning, at Skovshoved hører med helt fremme blandt landets bedste klubber.

I sæson to af ligaen er i skrivende stund netop overstået. Og det med Skovshoved Sejlklub som vindere. Eller som lokalavisen ”Villabyerne” skrev: SKOVSHOVED SEJLKLUB ER LANDETS BEDSTE.

Klubformænd

1922-25 A. Henriksen

1925-27 S. Møller Garp

1927-28 Mai Middelboe

1928-32 S. Møller Garp

1932-34 Carl Nielsen

1934-43 Henri Hansen (”Sir Henri”)

1943-44 Peter Michelsen

1944-46 Jørgen Birch

1946-48 Helge Buch

1948-50 lb Trock Jansen

1950-55 Poul Hendrichsen

1955-56 Folmer Bang

1956-58 Hans Jørgen Printz

1958-60 Ronald Petersen

1960-75 Erik Aagaard

1975-81 Poul H. Andreasen

1981-89 Tage Schack

1989-96 Nils Toftgaard

1996-00 Viggo Gunni Pedersen

2000-06 Niels Ole Carstensen

2006-10 Peter Gylden

2010 Philip Nordfalk (konstitueret)

2010-13 Ulrik Haumann

2013-2018 Jesper Meulengracht

2018-2019 Gudmund Olsson

2019- Lars Marqvart Jørgensen

Nedenstående tekst og billeder er hentet fra SKS’ gamle hjemmeside, som ikke eksisterer mere. Det hele skal på et tidspunkt skrives sammen til en sammenhængende historie, men indtil det er gjort, så kan du læse historien fra den gamle hjemmeside her: