Skovshoved Sejlklub

 

En klub for alle der holder af sejlads på alle niveauer

Ja vi sejler og elsker at komme på tur eller at  give den gas på kapsejladsbanen. Men vi holder også af at dele viden og lære af hinanden. Vores historie går langt tilbage, og i 2022 ser vi frem til klubbens jubilæum. Denne side indeholder klubbens love og referater m.m. Nederst er vores historie. God fornøjelse.

Generalforsamlings referater m.m.

Klubbens love

Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 25.august 1922 med ændringer vedtaget på senere generalforsamlinger, senest på den ordinære  generalforsamling den 19. marts 2019.

1. NAVN OG HJEMSTED

Klubbens navn er SKOVSHOVED SEJLKLUB, stiftet den 25. august 1922.

Dens hjemsted er Skovshoved Havn.

2. CENTRALFORBUND

Klubben er tilsluttet SUNDKREDSEN under DANSK SEJLUNION og er herigennem medlem af DANMARKS IDRÆTSFORBUND og underkastet love og bestemmelser, der til enhver tid må blive fastsat af disse centralforbund.

3. STANDER, EMBLEM, BLAZERMÆRKE OG HUEMÆRKE

Klubbens stander er hvid med en liggende rød linie af form som et Y og en gul stjerne i det inderste felt. Emblemet er standeren i emalje.

Huemærke og blazermærke er ovalt med sort bund, opstående rødt Y med hvid kontur, broderet guldstjerne i hvert af de tre felter og omkranset af guldsnor.

4. KLUBBENS FORMÅL ER:

1. at samle sejlsportsinteresserede med tilknytning til Skovshoved Havn.

2. at virke for stadig bedre forhold i Skovshoved Havn – eventuelt i samarbejde med havnens øvrige klubber.

3. at søge at skaffe ikke fartøjsejende medlemmer mulighed for sejlads.

4. at dygtiggøre medlemmerne i amatørsejlads.

5. at styrke interessen for sejlsport.

5. OPGAVER

I relation til punkt 4 har klubben følgende opgaver:

1. at administrere og vedligeholde klubbens lokaler I Skovshoved Havn.

2. i så vid udstrækning som muligt varetage fartøjsejende medlemmers interesser overfor Skovshoved Havns myndigheder og formidle førnævnte medlemmers anker og ønsker til havnens myndigheder og endelig viderebringe myndighedernes bestemmelser angående havnens forhold.

3. at anskaffe og vedligeholde øvelsesfartøjer.

4. at afholde kursus i praktisk og teoretisk sømandskab.

5. at afholde kapsejladser og foranledige, at medlemmer med klubbens både deltager i kapsejladser arrangeret af andre klubber.

6. at fastsætte bestemmelser for de enkelte afdelingers virke.

I øvrigt at afholde arrangementer, der medvirker til fremme af formålene.

6. MEDLEMSKATEGORIER OG AFDELINGER

Klubbens medlemmer inddeles i følgende medlemskategorier:

A. Voksenmedlem – medlemmer som er ejere eller medejere af fartøjer eller andre aktive sejlere fra 18 år.

B. Ungdomsmedlem – medlemmer op til 18 år

C. Familiemedlem – medlemmer uanset alder, der deler husstand med et medlem i kategorierne A eller B

D. Støttemedlem

E. Firmamedlem

Klubben er funktionelt inddelt i et antal afdelinger, som følger en given aktivitetstype. Enhver afdeling ledes af et afdelingsudvalg, som refererer direkte til klubbens bestyrelse. Der skal som minimum være etableret en Sejlerskoleafdeling og en Ungdomsafdeling, herunder en Optimistjolleafdeling.

7. REGLER FOR OPTAGELSE

Mandlige og kvindelige sejlere og sejlsportsinteresserede kan søge optagelse i klubben under medlemskategorierne A, B, C og D såfremt ansøgeren opfylder de til enhver tid gældende betingelser for optagelse og medlemskab i en forening under Dansk Sejlunion og Danmarks Idræts-Forbund.

Firmaer kan søge optagelse i medlemskategori E. Et firmamedlemskab omfatter et antal medarbejdere i medlemsfirmaet efter retningslinier fastlagt af bestyrelsen.

Medlemmer i medlemskategorierne A, B og C kan til enhver tid tilvælge medlemskab af én eller flere af afdelingerne efter retningslinier fastlagt af bestyrelsen.

Medlemmer der søger optagelse i medlemskategori D skal proponeres af to medlemmer i medlemskategori A.

Medlemmer der søger optagelse i medlemskategori E skal godkendes af bestyrelsen.

8. ANSØGNING OM OPTAGELSE

Ansøgeren udfylder en optagelsesformular, der tilstilles klubbens sekretariat.

Hvis ansøgeren ikke er fyldt 18 år, skal optagelsesformularen medunderskrives af forældre eller værge.

9. BEHANDLING AF ANSØGNING OM OPTAGELSE

Bestyrelsen afgør om optagelse kan finde sted. I bekræftende fald får ansøgeren sendt medlemsbrev, som tillige indeholder oplysninger om indbetaling af kontingent og optagelsesgebyr. Først når kontingent og optagelsesgebyr er modtaget har medlemmet opnået medlemsstatus, og medlemmet tilstilles medlemskort og et eksemplar af klubbens love.

Nægtes optagelse, hvilket kan ske, selv om betingelserne henhold til punkt 7 i øvrigt er opfyldt, meddeles dette ansøgeren. Bestyrelsen er ikke forpligtet til at motivere, hvorfor optagelse er nægtet.

10. KONTINGENT

Regnskabsåret er fra 1. januar til 31. december.

Kontingenter for medlemskategorierne A, B, C og D, herunder optagelsesgebyr, for det næstkommende år, fastsættes på den ordinære generalforsamling. Der gives dog en bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje de således fastsatte og vedtagne kontingenter for de enkelte kategorier med op til 10% efter det behov, som bestyrelsen senere skønner er nødvendigt i forbindelse med fastlæggelsen af budgettet for det næstkommende regnskabsår. Forhøjelser herudover eller andre ændringer i kontingenter for de enkelte medlemskategorier skal af bestyrelsen forelægges til godkendelse på en ekstraordinær generalforsamling. Kontingent for medlemskategori E fastsættes af bestyrelsen på individuel basis.

For medlemskab af klubbens afdelinger kan generalforsamlingen fastsætte et tillægskontingent med en bemyndigelse til bestyrelsen om forhøjelse som analogt følger den, som gælder for medlemskategorierne A, B, C og D ovenfor.

Kontingenter opkræves forud med tillæg af optagelsesgebyr.

Er kontingentet ikke indbetalt senest på den i kontingentopkrævningen anførte forfaldsdato fortabes medlemsrettighederne med øjeblikkelig virkning. Eventuel genoptagelse kan kun ske, når eventuelle restancer er udlignet, men ansøgning om genoptagelse behandles i øvrigt i henhold til punkt 9.

Finder optagelse sted efter 1.august erlægges halvt kontingent gældende til regnskabsårets udløb. A-medlemmer under uddannelse, der ikke er fyldt 25 kan efter skriftlig anmodning få nedsættelse til halvt kontingent for 1 år ad gangen.

11. MEDLEMSRETTIGHEDER

Medlemmer i alle medlemskategorier har ret til at bære klubbens emblem og mærker.

Medlemmer i kategori A, B, C og E har ret til at føre klubbens stander på deres fartøj.

Sejlads med klubbens både og praktisk og teoretisk undervisning foregår efter det reglement og den undervisningsplan, der er udarbejdet af bestyrelsen og afdelingsudvalget. Sejladser sker på eget ansvar.

Medlemmer i Sejlerskoleafdelingen skal bestå klubbens teoretiske og praktiske prøver for at erhverve klubbens Førerprøvediplom. Føreprøvediplomet giver adgang til erhvervelse af Søfartsstyrelsens duelighedsprøve.

Samtlige medlemmer har ret til at overvære og deltage klubbens møder, sammenkomster og foredrag og har adgang til klubbens lokaler og restaurant.

Alle medlemmer har ret til at overvære klubbens generalforsamlinger, men kun medlemmer i medlemskategorierne A har stemmeret, idet man kun har stemmeret, hvis man ikke er i restance med medlemskab.

12. UDTRÆDEN AF KLUBBEN

Normal udmeldelse skal finde sted inden den 20.december og skal meddeles skriftligt til sekretariatet. Udmeldelsen har ikke tilbagevirkende kraft, og erlagt kontingent kan ikke kræves tilbagebetalt.

13. UDELUKKELSE

Bestyrelsen er bemyndiget til at udelukke medlemmer, der ikke opfylder betingelserne for medlemskab i henhold til punkt 7 og punkt 10.

Et medlem, der er udelukket under henvisning til ovenfor anførte punkter, kan ikke fordre sin sag forelagt for en generalforsamling. Bestyrelsen er dog forpligtet til for den ordinære generalforsamling at redegøre for udelukkelsens sag, i fald forespørgsel herom fremkommer fra generalforsamlingen.

Bestyrelsen er i øvrigt bemyndiget til at udelukke medlemmer, hvis vægtige grunde taler for, at fortsat medlemskab skader klubbens arbejde eller renommé.

Bestyrelsens beslutning herom kræver dog, at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt for udelukkelsen.

Vedkommende medlem skal, inden bestyrelsen træffer afgørelse, have haft Iejlighed til at fremføre sit forsvar, og vedkommende kan kræve, at spørgsmålet om udelukkelse afgøres på den førstkommende ordinære generalforsamling. I alle tiIfæIde, hvor en udelukkelse skal behandles på en generalforsamling, har vedkommende medlem krav på at få meddelelse herom senest 3 døgn før, generalforsamlingen afholdes, ligesom vedkommende har adgang til denne med ret til at forsvare sig. – Spørgsmålet om udelukkelse skal optages som et særskilt punkt på dagsordenen.

Generalforsamlingens beslutning om udelukkelse kræver, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for udelukkelse.

Et udelukket medlem fortaber med øjeblikkelig virkning sine medlemsrettigheder, og eventuelt forud erlagt kontingent kan ikke kræves tilbagebetalt.

Et medlem, der er udelukket i henhold til en generalforsamlingsbeslutning, kan kun optages som medlem ved en ny generalforsamlingsbeslutning. Her kræves samme majoritet som ved beslutningen om udelukkelse.

14. ÆRESTEGN OG ÆRESMEDLEMMER

Bestyrelsen er bemyndiget til efter enstemmig beslutning at tildele personer, som klubben ønsker at vise opmærksomhed for virke til gavn for Skovshoved Sejlklub, klubbens ærestegn – emblemet med laurbærkrans i guld.

Hvor ekstraordinære omstændigheder taler herfor, kan en enstemmig bestyrelse udnævne personer som æresmedlemmer af Skovshoved Sejlklub. Æresmedlemmer er kontingentfri og at betragte som medlemmer i medlemskategori A.

15. GENERALFORSAMLINGENS MYNDIGHED OG OPGAVER

Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle klubbens anliggender. Den fastlægger retningslinierne for klubbens virke og vedtager de nødvendige love og bestemmelser herfor. Den vælger formand og bestyrelse til ledelse af klubbens daglige arbejde, og den vælger revisorerne.

16. ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Ordinær generalforsamling skal afholdes hvert år i februar eller marts og skal indkaldes af bestyrelsen med 4 ugers varsel ved meddelelse på hjemmesiden www.skovshoved-sejlklub.dk, i klubbladet eller ved udsendelse at skriftlig indkaldelse til samtlige medlemmer.

Forslag, der ønskes behandlet under dagsordenens punkt 5, skal indsendes til formanden senest 1.januar.

Senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse udsender bestyrelsen følgende dagsorden vedlagt regnskabsudtog og aftryk af forslag, der skal behandles under dagsordenens punkt 5.

1. valg af dirigent

2. formandens beretning

3. forelæggelse at regnskab

4. forelæggelse af budget og fastlæggelse af kontingenter for det kommende år

5. behandling af forslag

6. valg af formand

7. valg af bestyrelse

8. valg af revisorer

9. eventuelt

(hvert andet år udgår punkt 6)

Kun medlemmer som nævnt i punkt 11 og som ikke er i kontingentrestance, har stemmeret.

Et stemmeberettiget medlem kan medbringe én fuldmagt.

17. FORRETNINGSORDEN

Formanden leder valget at dirigent, som vælges – efter forslag – blandt de fremmødte medlemmer.

Dirigenten leder forhandlingerne om dagsordenens øvrige punkter i henhold til bestemmelserne i disse love og i øvrigt under iagttagelse at almindelig forretningspraksis.

Afstemningen foretages ved håndsoprækning; dog kan dirigenten lade foretage skriftlig afstemning og skal, hvis formanden ønsker det, eller der, på 10 stemmeberettigede medlemmers vegne, stilles forslag derom. Alle afstemninger om udelukkelse skal dog foregå skriftligt.

Beslutninger tages med almindelig stemmeflerhed, jfr.dog punkt 13 afsnit 6 og 8 samt punkt 23 afsnit 1 og 2. Ved beslutninger om love eller ændringer af disse skal dog mindst 2/3 af de afgivne stemmer være for forslagets vedtagelse.

18. EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLINGER

Bestyrelsen er bemyndiget til at indkalde ekstraordinære generalforsamlinger så ofte, den finder anledning dertil, og den skal indkalde, når der på en tiendedel af de stemmeberettigede medlemmers vegne skriftligt fremsættes anmodning derom med oplysning om det emne, der ønskes behandlet. I sidstnævnte tilfælde skal indkaldelsen udsendes senest otte dage efter anmodningens fremsættelse.

I øvrigt gælder bestemmelserne anført i punkt 15, 16 og 17, idet bestyrelsen dog er bemyndiget til at fremsætte dagsorden.

19. BESTYRELSENS MYNDIGHED OG OPGAVER

Under ansvar overfor generalforsamlingen og under iagttagelse af klubbens formål og opgaver varetager bestyrelsen klubbens daglige arbejde og administrerer dens midler i henhold til lovenes bestemmelser og efter de af generalforsamlingen givne retningslinier.

Bestyrelsen repræsenterer også klubben udadtil.

Bestyrelsen er bemyndiget til, hvis den finder det fornødent, at nedsætte udvalg til varetagelse af specielle opgaver og, om den ønsker det, hertil anvende medlemmer uden for bestyrelsen, men denne er eneansvarlig overfor generalforsamlingen, og eventuelle udvalg er underkastet bestyrelsens afgørelser.

Mindst en gang om året indkaldes til møde med deltagelse af SKS A-medlemmer. På mødet drøftes havnens forhold med klubbens repræsentanter i Havnebestyrelsen med det formål, at medlemmer holdes orienterede om – og repræsentanterne kan modtage input til – repræsentanternes virke i Havnebestyrelsen.

På mødet, som afholdes inden 1.November, vælger tilstedeværende SKS A-medlemmer en repræsentant og en suppleant som skal repræsentere klubbens medlemmer i Havnebestyrelsen. Et stemmeberettiget medlem kan medbringe én fuldmagt fra et andet stemmeberettiget medlem. Kun bådpladslejere blandt A-medlemmerne er valgbare.

Tilsvarende udpeger bestyrelsen direkte en repræsentant hhv. en suppleant.

Valgperioden for både medlemsvalgte og de af bestyrelsen udpegede repræsentanter til havnebestyrelsen er 2 år.

En bådpladslejer er et medlem, som lejer en fast plads i havnen – og er således ikke et medlem, der står på venteliste eller som ligger på gæsteplads

20. BESTYRELSENS VALG OG SAMMENSÆTNING

Generalforsamlingen vælger bestyrelsen, der består af formand og mindst 4 højst 8 bestyrelsesmedlemmer. Valgperioden er 2 år.

Formanden vælges ved særskilt afstemning.

Bestyrelsesmedlemmerne afgår med halvdelen hvert år efter tur; første gang efter Iodtrækning. Genvalg kan finde sted.

I tilfælde af afgang i årets løb supplerer bestyrelsen sig selv indtil nyvalg kan finde sted på førstkommende ordinære generalforsamling.

Bestyrelsen fordeler selv hvervene næstformand og kasserer imellem sig.

21. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN

Formanden leder bestyrelsens arbejde og forestår forhandlingerne ved dens møder. I tilfælde af formandens fravær overgår samtlige dennes rettigheder til næstformanden.

Bestyrelsesmøder indkaldes så ofte formanden finder de fornødent, eller når mindst tre bestyrelsesmedlemmer fremsætter ønske derom. Mødet er beslutningsdygtigt, når mindst fire medlemmer er til stede (heraf formanden eller næstformanden).

Formanden og næstformanden er i fællig tegningsberettigede for Skovshoved Sejlklub.

Beslutning tages med almindelig stemmeflerhed, jfr.dog punkt 13 afsnit 4. Ved lige stemmer er formandens (næstformandens) stemme afgørende.

Over forhandlingerne føres en protokol, der forelægges på efterfølgende møde og underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

22. REVISORER

Generalforsamlingen vælger to interne revisorer og en ekstern registreret/statsautoriseret revisor. De interne revisorer skal være stemmeberettigede medlemmer af klubben. Revisorerne vælges for et år ad gangen. For 2019 udpeges den eksterne revisor dog af de to interne revisorer i fællesskab.

De interne revisorer skal udføre en kritisk revision og har som overordnet opgave at tilse, at klubbens midler anvendes i overensstemmelse med klubbens love, generalforsamlingens og bestyrelsens beslutninger.

Den eksterne revisor skal foretage en revision af klubbens regnskab, herunder sikre at bogføringen og regnskabet til enhver tid opfylder kravene i gældende lovgivning.

Revisorerne har til enhver tid adgang til at gennemgå klubbens bogføring og beholdninger.

Regnskabet skal overgives til revisorerne senest fire uger før den ordinære generalforsamlings afholdelse.

Revisorerne skal have tilendebragt revisionen senest fjorten dage før generalforsamlingens afholdelse.

Eventuelle revisionsbemærkninger skal følge med regnskabets udsendelse til medlemmerne.

23. KLUBBENS OPLØSNING

Opløsning af klubben kan kun finde sted efter urafstemning blandt de stemmeberettigede medlemmer og kan kun besluttes, såfremt mindst fire femtedele af disse stemmer for beslutningen.

Samme afstemningsregler gælder for ændring af denne paragraf.

24. KLUBBENS FORMUE

I tiIfæIde af opløsning skal klubbens eventuelle midler først anvendes til dækning af klubbens gæld. Dansk Sejlunion tager bestemmelse om anvendelse af eventuelle overskydende midler til gavn for sejlsporten indenfor Gentofte Kommune.

25. OPHÆVELSE AF TIDLIGERE LOVE

Vedtagelse af disse love, der kun kan ændres med generalforsamlingens godkendelse i henhold til foranstående regler, ophæver samtidig alle tidligere gældende love i Skovshoved Sejlklub.

Standard for standeren

Skovshoved Sejlklubs stander er hvid med en liggende rød linie af form som et Y og med en gul 5-takket stjerne med sort kontur i det inderste felt.

Stjernens omskrevne cirkel er ¼A i diameter.

 

 

Historien

Skrevet af Jon Møgelhøj. Følgende gennemgang af klubbens historie bygger på flere kilder:

  • Jubilæumsprogrammet, der blev udgivet i anledning af klubbens 60 års fødselsdag, skrevet af journalist Lorenz Albeck-Larsen
  • “Historisk gennemgang” skrevet i 1980 af vor mangeårige formand Erik Aagaard
  • Jubilæumsskrift skrevet af tidligere formand Nils Toftgaard i forbindelse med 75-års jubilæumsfesten 
  • Gentofte Kommunes hjemmeside ang. havnebyggeriet

Klubbens stiftelse

Fra omkring år 1900 begyndte de første lystfartøjer at ligge for svaj ud for Skovshoved. Blandt dem lå vinderen af Øresundsugen 1921, den 16-tons tunge Fife-båd ”Charmeleon”, som blandt andet havde en af Skovshoved Sejlklubs faddere, Henri Hansen (kaldet ”Sir Henri”) med om bord ved denne sejlads. Han var sammen med A. Henriksen en af initiativtagerne til det møde på Skovshoved Hotel, der endte med at Skovshoved Sejlklub så dagens lys. Han var en af datidens kendte sejlere, født ind i en gammel skovser-sejler-slægt, Hansen-familien, som var kendt som lokale bådebyggere af rednings- og fiskerbåde.

Den 25. august 1922 så Skovshoved Sejlklub dagens lys. Det skete på et møde, der formentlig blev afholdt på Skovshoved Hotel. Initiativtagere var, som sagt, først og fremmest den tids kendte sejlere Henri Hansen (sir Henri) og A. Henriksen. Med på mødet var også medstiftere H.C.B. Jørgensen og Niels Høy-Petersen.

Baggrunden for stiftelsen af sejlklubben var de private kapsejladser, der var blevet afholdt ud for Skovshoved for sejl-kragejoller. Flere var usikre ved stiftelsen af egen sejlklub, da man mente at Hellerup Sejlklub var meget tæt på rent geografisk. Alligevel startede man klubben med den lokale elværksdriftsbestyrer A. Henriksen som den første formand.

Efter stiftelsen i 1922 arrangerede SKS i samarbejde med københavnske klubber sin første åbne sejlads i 1923, der efter sigende blev en stor succes. Kapsejladsen havde bl.a. deltagelse af 30 kvadratmeteren Eker, der tilhørte tobaksfabrikant Braun, og som straks fik øgenavnet “Skrådåsen”, Erik Dugdalles “Nelly”, Blik-Oles “Brian” og fabrikant Louis Maags pokalsluger “Guld II”. – I tyverne og trediverne satte især KDY’s Øresundsuge kolorit på sommeren, 30m2 og 22m2 Skærgårdskrydsere, W-både, Maager, Havlitter – og med senere tilkomst af de berømte 5,5 metere eller Nordiske Krydsere.

Blandt de tidligere lystsejlergæster i den første Skovshoved Havn var Kong Christian X. Han havde fast plads til sine 10-metere, og da havnen var ganske tæt pakket med både side om side, fik Kongen mange lejligheder til at vise sine sømandskabsevner, når han selv stod ved roret ved svære havnemanøvrer i den lille havn, men naturligvis også på kapsejladsbanerne, hvor han sejlere adskillelige 1. præmier hjem.

Klubhuse og havnen

Fra starten havde man ikke et klubhus. Klubbens medlemmer mødtes de første år omkring flagstangen på Nordmolen. Først i 1929 fik klubben sit første klubhus – et 15 kvadratmeter skur! I 1938 blev dette udskiftet med et egentligt klubhus, dog stadig beskedent, som blev placeret ved flagstangen på Nordmolen – samme placering som i dag – dengang lå det ganske for sig selv, da ingen andre søsportsklubber på havnen havde lokaler endnu.

Sideløbende med opførslen af det første klubhus gik forhandlingerne med Gentofte Kommune og de øvrige søsportsklubber om opførslen af klubhuse eller ”yachtpavilloner”, som de blev betegnet dengang, til alle søsportsklubberne. Arkitekt Mogens Lassen havde tegnet et bud på et nyt klubhus i to etager med plads til både SKS, Kano- og Kajakklubben, Roklubben, som dengang hørte til under SIF – Skovshoved Idrætsforening – samt en offentlig restaurant. I 1939 var man egentlig klar til at opføre det nye klubhus, men da KDY meldte sig på banen som interesseret i at få en afdeling i Skovshoved Havn blev byggeriet forsinket. Og da krigen brød ud var det ikke længere muligt at opføre det af Mogens Lassen tegnede klubhus. Forhandlingerne var trukket ud, da både SKS og KDY var betænkelige ved at dele et klubhus. SKS fordi man ikke var interesserede i konkurrence fra en anden sejlklub på havnen og i KDY fordi man frygtede, at det var startskuddet til at forlade Langeliniepavillonen, samt betænkelighed ved at blive lejer i en mindre sejlklubs lokaler. Trods denne tvivl fastholdt KDY overfor Gentofte Kommune, at man var interesserede i at lave en underafdeling på Skovshoved Havn. Så da kommunen, i stedet for det projekterede klubhus, byggede de midlertidige røde træbygninger, som var grunddelen af klubhusene frem til nybyggeriet i 2010, lavede KDY en afdeling heri.

Dette skulle vise sig at være en klog beslutning. For i 1944 blev Langeliniepavillonen sprængt i luften, og KDY havde nu ikke andre tilholdssteder end det fælles klubhus på Nordmolen i Skovshoved Havn.

De midlertidige bygninger, der blev opført i denne tid endte med at blive mere end midlertidige. Efter en lang kamp blev der tilbygget en østfløj til Skovshoved Sejlklub i 1964 og i 1972 og 1975 moderniseres klubhuset igen med blandt andet omklædningsrum og et stort køkken.

I 1980 får de to klubber, SKS og KDY, et juniorhus. ”Sandslottet” ved slæbestedet bliver et fælles klubhus for de to klubbers juniorafdelinger. Det frigør plads i det gamle klubhus, hvor omklædningsrum nedlægges, en ny bar (som ældre medlemmer vil huske som ”Tages Minde”) samt et klubrum, som i 1996 skulle blive kontor for det fælles Match Race Center.

I starten af de nye årtusinde stod det klart at de gamle klubhuse med over 50 år på bagen trængte gevaldigt til en opdatering. Som første skridt mod en moderniseret havn gik Gentofte Kommune ind i sagen og planerne for de nye klubhuse blev sat i værk i 2009. Første etape blev de fem pavilloner, der blev opført langs Kystvejen. En cafe blev indrettet i den ene, og de fire andre blev tildelt fire sportsklubber på havnen: Søspejderne, dykkerne, KDY og Skovshoved Sejlklub. SKS fik dermed et sted til aktiviteter, værksted til klubbens både og omklædningsrum, der kunne erstatte dem, som blev fjernet fra det gamle klubhus i 1980.
Anden etape af nybyggerierne var det store klubhusprojekt, som i 2010 åbnede dørene for roklubben og fælles restaurant og klublokaler for de to klubber KDY og SKS. Med disse nye bygninger fik kommunen givet de to klubber tidssvarende klubhuse på havnen, samtidig med at restauranten blev moderniseret og udvidet kraftigt. Bygningerne blev holdt i samme farver og materialer som de oprindelige klubhuse, så Skovshoved har samme ”look” udadtil, men er moderniseret indad til.

Den Skovshoved Havn der ses nu er version 3 af havnen. Den første fiskerihavn blev opført i slutningen af 1800-tallet. Den havn, som de fleste af os husker som ”den gamle havn”, blev opført i 1938 og åbnede samtidig med Kystvejens åbning. Der var mange tanker, om den skulle indgå i en helhedsplan, så Kystvejen og de to etageejendomme, som er umiddelbart bagved tanken, skulle præge hele kyststrækningen, men dette projekt blev (heldigvis vil mange nok sige i dag) stoppet af verdenskrigens udbrud. Den moderne lystbådehavn, som afløste den gamle fiskerihavn lige før krigen, har opfyldt mange formål, og var det ikke for den meget store søgning til havnen, som på et tidspunkt havde op til 25 års ventetid på en havneplads, ville den måske nok have stået længe endnu. Men den store interesse for at have båd i havnen har gjort ønsket om en større havn til et varmt politisk emne i flere årtier. Den havn, som i skrivende stund endnu ikke er helt færdiggjort, blev besluttet af endeligt kommunalbestyrelsen i starten af 2014, er tegnet efter princippet om at havnen skal have samme overordnede form som den forrige havn, men blot med 645 pladser yderligere. Vejen frem mod beslutningen af den nye havn var måske nok lidt uskøn. Flere interessegrupper havde hver deres dagsorden i processen, men Skovshoved Sejlklub har i hele processen forsøgt at være medlemmernes talerør til borgmester Hans Toft, som i sidste ende var beslutningstager på havnen.

I maj 2015 blev der holdt en åbning af havnen, selvom alt endnu ikke står klart på havnen, men nordmolen og landarealerne ventes at kunne tages i brug i løbet af 2016.

Undervisning i sejlads for både børn og voksne

Da Skovshoved Sejlklubs første formand, S. Henriksen, døde i 1925 overtog S. Møller Garp styringen af klubben. Den lokale købmand supplerede formandsposten med teoretisk undervisning i sejlads, som i tiden uden klubhus foregik fra hjemmet på Ordrup Jagtvej. Oprindelig foregik den praktiske undervisning på medlemmernes private både, men i starten af 40’erne blev den sprydriggede kragejolle ”Britta” indkøbt til praktisk sejladsundervisning i klubben.

I 1940 blev en separat afdeling for juniorer oprettet. Vist nok den første juniorafdeling i landet. Til denne nye juniorafdeling blev der indkøbt fire juniorbåde. Sammen med kragejollen ”Britta” var de hermed klubbens første klubbåde. Dog måtte juniortræningen i en periode flyttes til Furesøen, da tyskerne ikke tillod fritidssejlads på Øresund under det meste af 2. Verdenskrig.

Første udgave af juniorafdelingen overlevede i otte år, men den nye bestyrelse ved Ib Trock Jansen skilte sig af med alle juniorbådene i 1948, ved det, som folk der husker det, har kaldt en ”paladsrevolution”. Ønsket var at puste nyt liv i en klub med en klar overvægt af ældre medlemmer. Den nye bestyrelse mente at jollesejlads var vejen til at forynge medlemsskaren. Bestyrelsen satte, sammen med den senere formand Folmer Bang, gang i bygningen af fem klub-sniper. Snipen var på daværende tidspunkt verdens største jolleklasse, og satsningen gav afkast på kapsejladssiden, hvor klubben var værter for store stævner – særligt i 1951 hvor snipeklassen afholdt både DM, NM og EM i Skovshoved.

Denne opgang blev dog ikke ved. I 1956 havde man det laveste medlemstal igennem tiderne, og man valgte derfor at skille sig af med de fem sniper og starte det, der blev til Sejlerskolen, som vi kendte den frem til 2012, hvor den blev omdannet til det nuværende ”Sejlcenter”. Til opstart af denne sejlerskole blev spidsgatteren ”Mascot” indkøbt.
I 1957-58 blev det muligt, med støtte fra Tuborgfonden, grosserer Gudmund Schack og DIF, at udskifte den med to nordiske folkebåde ”Skovser” og ”Festival”. Efter undervisning i folkebåde, og en kort overgang også i en Soling, skiftede man i 1969 hele flåden ud med ”IF’ere”, som prægede sejlerskolen de næste 30 år.

Sideløbende med oprettelsen af sejlerskolen blev en optimistafdeling også startet. Hvornår den første optimistjolle blev sat i vandet i Skovshoved vides ikke, men optimistjolleafdelingen går officielt tilbage til 1960, hvor Asger Møller Garp ledede den første officielle optimistjolleafdeling, som hurtigt voksede sig til at være landets største optimistafdeling med over 120 joller.

Dette medførte dog også visse problemer, da en stærk forældregruppe i 1972 havde taget over og taget magten fra klubbens bestyrelse. Ved 50-års jubilæumsfesten var klubbens bestyrelse derfor stærkt optaget af en rekonstruktion af denne afdeling, som blandt andet indbefattede nedlæggelsen af forældreudvalget. Det var en meget upopulær beslutning, som kastede mange debatindlæg af sig i lokalavisen ”Villabyerne”. I mange af disse indlæg fra forældre stod SKS-formand Erik Aagaard for skud. Det skulle dog vise sig at denne rekonstruktion fungerede fint, og Skovshoved Sejlklubs optimistafdeling fortsatte som en af Danmarks førende optimistjolleafdelinger, hvilket blandt andet viste sig, da SKS fik en verdensmester i optimistjollen i Hans Fester.

Forældregruppen blev igen inddraget og efter flere bølgedale og bølgetoppe i medlemstallet havde optimistafdelingen ved årtusindeskiftet ca. 60 optimistsejlende medlemmer.

En egentlig juniorafdeling, som den man så i 40’erne, blev under Tage Schacks formandskab genoprettet i 1986. Som mange andre klubber i 1980’erne blev der satset på bådtypen Yngling. Med tre ynglinge havde klubben et sejltilbud til unge sejlere, der var for gamle til optimistjollen.

Også vores naboklub, KDY, satsede på Ynglingen til deres juniorarbejde og i en årrække i 1990’erne var der derfor to konkurrerende ynglingeafdelinger på havnen. Da man i denne periode i højere grad satsede på jollesejlads i SKS, betød det at SKS omkring starten af det nye årtusinde langsomt skilte sig af med ynglingene og overlod initiativet i denne bådtype til KDY. Der var dermed to sideløbende junior- og ungdomsafdelinger i de to klubber, der satsede på hver deres bådtyper – optimist- og europajoller i SKS og yngling og DS37 i KDY.

Efter mange års konkurrence forsøgte man sig imed et fælles ungdomscenter, hvor medlemmer fra begge klubber kunne være med, og dermed modtage undervisning i mange forskellige bådtyper og på mange forskellige niveauer fra nybegynder til VM-sejlere. Under navnet ”Skovshoved Ungdomssejlads” så dette samarbejde dagens lys i 2013 med økonomisk støtte fra Kai Houmann Nielsens fond. Med over 80 medlemmer og store kapsejladsresultater viste dette samarbejde at have en række fordele. Dog løb projektet ind i vanskeligheder grundet de to klubbers forskellige syn på ungdomsarbejdet og det, at fondens bevillinger til projektet løb ud. Skovshoved Sejlklub vil derfor fra starten af 2016 køre centeret videre uden KDY.

Kapsejlads

Kapsejladser har altid været en væsentlig del af Skovshoved Sejlklubs virke. Optakten til det klubstiftende møde var jo netop på baggrund af en privat kapsejlads på Øresund. Interessen for at arrangere kapsejladser er stadig en vigtig del af klubben, og de aftenmatcher, som startede tilbage i 1950’erne afholdes stadig.

De første aftenmatcher blev afholdt hver onsdag – en dag der blev valgt, så man ikke kolliderede med Hellerup Sejlklubs tirsdagsmatcher og KDY’s torsdagsmatcher. Indtil slutningen af halvfjerdserne blev der arrangeret sejlads for mange forskellige bådtyper, men da interessen for kølbådsaftenmatch forsvandt i takt med at Svanemøllehavnens onsdagsmatch blev større og større, blev SKS’ aftenmatch til en ren jolleaftenmatch. Onsdagsmatcherne for optimistjoller, hobier og andre jolletyper blev afholdt indtil årtusindeskiftet, hvorefter man udskiftede den ugentlige match med normal træning.

Aftenmatcherne blev genopfundet i SKS i 2010, hvor knarrfeltet viste interesse for en ugentlig match, og på initiativ af Jørgen Mellerup blev en kort bane udlagt hver torsdag aften, som kunne bruges nu, hvor KDY ikke længere arrangerede aftenmatcher i den sydlige del af Sundet. Disse torsdagsmatcher er siden vokset til knarrfelter med op til 20 både på startlinjen og en start for Hobie- og A-Cat.

Igennem tiden har SKS også udmærket sig på kapsejladsbanerne rundt om i verden. En af de første gange klubben markerede sig på verdenskortet var da Hans Albrecht vandt One Ton Cup med båden ”Diana III” i 1965 ud for den normanniske kyst ved Le Havre i Frankrig. Denne sejr gav SKS muligheden for at arrangere det efterfølgende One Ton Cup, og med den mangeårige formand Erik Aagaard som stævneleder blev stævnet en kæmpe succes. Dette blev startskuddet til store kapsejladser i Skovshoved, selvom den første internationale kapsejlads i Skovshoved nok må være da en svensk båd fra Landskrona krydsede Sundet for at deltage ved en sejlads i 1930’erne. Særligt under Henri Hansens formandskab blev der sat fokus på kapsejladsafholdelse, og senere betød dette at SKS kunne invitere til de helt store stævner – af store stævner kan nævnes:

  • 1956: EM for Snipe
  • 1966: One Ton Cup
  • 1967: VM for starbåd
  • 1970: Little Americas Cup
  • 1977: VM for Snipe
  • 1978: VM for både Europajoller og 505
  • 1984: Dragon Gold Cup
  • 1988: EM for Drager
  • 1992: One Ton Cup
  • 1997: ”Cottenfield Cup” i Match Race
  • 2006: VM for Europajoller
  • 2009: EM for Laser Radial

Udover den førnævnte One Ton Cup, så har SKS vist mange gode kapsejladsresultater igennem tiden. Og når man taler kapsejlads, så er OL jo det største. Allerede i klubbens tidligste år var SKS med fremme her. Bestyrelsesmedlem Aage Høy-Petersen blev i 1924 og 1928 udtaget til at repræsentere Danmark ved OL, og i 1928 blev det til Danmarks første sølvmedalje i sejlads, da han ombord på seksmeteren ”Hi-Hi” blev nr. 2 ved den olympiske sejlkonkurrence i Amsterdam.

Det største antal SKS’ere til et OL var i Savannah i USA i 1996, hvor Bjørn Westergaard repræsenterede SKS i Finnjollen, hans bror repræsenterede klubben i Soling sammen med Jens Boisen-Møller og Jan Eli Andersen. Ved seneste OL i London i 2012 havde SKS ikke en båd med, men der måtte en intern dansk match race til før SKS-besætningen i Elliot måtte se sig slået af den deltagende KDY-båd, som dog havde flere ex-SKS’ere ombord.

OL er naturligvis ikke den eneste form for internationale kapsejladser, og medlemmer har igennem tiden hentet utallige europa- og verdensmesterskaber hjem til Skovshoved, og vil nok også gøre det i fremtiden. Seneste store SKS-kapsejladsresultat var i 2010, da Frederik Rask vandt verdens største optimistjollestævne i påsken på Gardasøen, og i 2012 da Kristine Mauritzen blev juniorverdensmester i europajolle.

Erik Aagaard

Det er svært at fortælle Skovshoved Sejlklubs historie uden at tale om Erik Aagaard. Han blev formand i 1960 og bestred denne post i mange år. År som viste sig at være udfordrende for klubben, men med Erik ved roret blev klubben styret sikkert igennem disse udfordringer og ændringer i klubben.

Flere af hans store bedrifter er allerede nævnt. Han stod bag udvidelsen af klubhuset i 1964 efter en lang kamp med kommunen, hvor målet i første omgang havde været et helt nyt klubhus.

Han var formand, da klubben startede landets første optimistjolleafdeling i 1960, og han var stadig formand, da bølgerne gik højt under rekonstruktionen af afdelingen i 1972.

Og han var formand da klubbens sejlerskole indkøbte de IF’ere, der gav afdelingen stor succes i de følgende 30 år.

Udenfor Skovshoved var Erik Aagaard også et kendt ansigt i sejlsportskredse. Udover hans virke som først bestyrelsesmedlem og senere formand for SKS, så var han også en respekteret banedommer (det vi i dag ville kalde en baneleder) ved mange kapsejladser, ofte med fru Aase Aagaard ved sin side. Både ved kapsejladser, hvor hun ofte styrede kapsejladsbureauet, eller ved de bestyrelsesmøder, som blev afholdt i Aagaard-familiens hjem på Ordrupvej. Mange medlemmer fra datiden husker ham med fasanfjer i hånden – en fasanfjer som blev brugt til at måle vindretningen (husk lige det næste gang, du står med GPS og kompas – det kan gøres meget mere simpelt og virker fint).

I 1965 så Dansk Sejlunion dagens lys. Dette var som et alternativ til KDY, som tidligere har påtaget sig rollen som den samlende faktor i dansk sejlsport. Blandt de klubformænd som var med til at starte sejlunion var, ”naturligvis” kan man tage sig i at sige, Erik Aagaard.

Noget af det sidste Erik Aagaard var med til som formand, var starten på de flydende bådudstillinger. Med den senere formand Poul H. Andreasen i spidsen blev den første flydende bådstilling en realitet i april 1975. Dansk Sejlunions formand åbnede en udstilling med op mod 100 både udstillet.

Succesen blev gentaget i de følgende to år, hvor udstillere betalte for at have stande på havnen. Dette gav klubben betydelige summer, og i 1976 blev det derfor besluttet at oprette en fond, så den økonomiske succes af disse tre bådudstillinger ikke forsvandt ned i klubkassen, men kunne gavne SKS-medlemmer i mange år frem. Under fondsdirektør Kai Nielsen blev Skovshoved Sejlklubs Fond dannet med det formål, den stadig har i dag, at hjælpe SKS’ere økonomisk, når de rejser rundt i verden til kapsejladser.

Sejlklubben i det nye årtusinde

Mod slutningen af 1990’erne var match race den nye populære kapsejladsform. Med to både kæmpende mod hinanden havde man gjort sejlsport mere tilskuervenligt, og med nordmolens stengærde som den ene bande i en bane, blev ”Cottenfield Cup” afholdt med verdens på den tid bedste sejlere.

Skovshoved Sejlklub satsede i 1997 på at dette var fremtiden, og man investerede derfor i tre DS37-match race-både, og lod dem indgå i et samarbejde med KDY om et fælles match race center. Dette projekt, trods den umiddelbare interesse for den nye populære sejladsform, viste sig dog at være kortlivet, da det økonomisk viste sig at være en farlig vej at gå ned af, og klubbens match race både blev solgt og man overlod det fælles center til KDY alene.

Generelt blev starten af det nye årtusinde præget af både økonomiske udfordringer og kraftig medlemsnedgang. Netop derfor blev flere afdelinger nytænkt. Allerede nævnt er ungdomsafdelingen, som i tre sæsoner blev kørt sammen med naboklubben KDY, og også Sejlerskolen så store ændringer. Først blev der, efter at klubben trak sig ud af match race centeret med KDY, satset på egne både. I 2007 blev der indkøbt fire Match28-både, en flåde som i 2015 voksede til seks både.

Netop disse både dannede rammen om omdannelsen af Sejlerskolen til det nuværende sejlcenter i 2012. Ideen med sejlcenteret er at det ikke kun er en ”skole”, hvor man kan lære praktisk sejlads frem mod en duelighedsprøve, men et center i et sportsklub, hvor ”man kan gå til sejlads” i klubbens både. Med klubbens seks Match28’ere, tre Albiner og to laserjoller har sejlcenteret i skrivende stund over 100 voksne medlemmer, der kommer mindst en gang om ugen på havnen for at nyde sejlads i klubbens både.

I en tid hvor udbuddet af sportsgrene, og ikke mindst sportsgrene der vises i diverse medier, er stort, besluttede Dansk Sejlunion i 2014 at starte en liga, hvor18 klubber konkurrerede imod hinanden i en tilskuervenlig, men stadig actionfyldt sejladsform med moderne sportsbåde. Skovshoved Sejlklub var blandt de 18 klubber, som var med fra starten i denne nye liga, og allerede fra første sæson viste klubbens udvalgte besætning, at Skovshoved hører med helt fremme blandt landets bedste klubber.

I sæson to af ligaen er i skrivende stund netop overstået. Og det med Skovshoved Sejlklub som vindere. Eller som lokalavisen ”Villabyerne” skrev: SKOVSHOVED SEJLKLUB ER LANDETS BEDSTE.


Klubformænd

1922-25 A. Henriksen

1925-27 S. Møller Garp

1927-28 Mai Middelboe

1928-32 S. Møller Garp

1932-34 Carl Nielsen

1934-43 Henri Hansen (”Sir Henri”)

1943-44 Peter Michelsen

1944-46 Jørgen Birch

1946-48 Helge Buch

1948-50 lb Trock Jansen

1950-55 Poul Hendrichsen

1955-56 Folmer Bang

1956-58 Hans Jørgen Printz

1958-60 Ronald Petersen

1960-75 Erik Aagaard

1975-81 Poul H. Andreasen

1981-89 Tage Schack

1989-96 Nils Toftgaard

1996-00 Viggo Gunni Pedersen

2000-06 Niels Ole Carstensen

2006-10 Peter Gylden

2010 Philip Nordfalk (konstitueret)

2010-13 Ulrik Haumann

2013-2018 Jesper Meulengracht

2018-2019 Gudmund Olsson

2019- Lars Marqvart Jørgensen

 

Fakta
Navn: Skovshoved Sejlklub
Grundlagt: 1922
Beliggenhed: Skovshoved Havn
Medlemskrav: Åben for alle
Medlemskontigent: 1000,-
Klubhus: I Restaurant Sejlklubberne
Sejlerskole: foregår i Sejlerhuset
Omklædning: Sejlerhuset og Sandslottet
Kort over faciliteter: Havnekort