Medlemskort

“Hvordan får man et medlemskort?” – spørges vi ofte i klubben. Medlemskort er af plastic og bøvlede og dyre at sende ud. Vi beder derfor alle medlemmer om at følge dette råd: Print din kvittering ud eller download den App som hedder klubmodul. 

– Sikke noget at bede medlemmer om! – Jo, men nu prøver jeg det selv samtidig med at jeg skriver dette … håber det går.

Start her:
Søg efter Klubmodul i App Store på din Iphone – eller hvis det er en af de andre så er det et andet sted. Hent den på din mobil.

Log ind – men først skriver jeg klubbens navn – og her bliver det rigtig sjovt … findes Skovshoved Sejlklub – jo, Sørme om den ikke dukker op!

Men så er der lige det med brugeradgangen (det har jeg da glemt) … men der er altid et sted hvor du kan udfylde din e-mail så der sendes en adgangskode.

OK – fik en mail da jeg trykkede på “glemt password” og skrev min mail – men koden jeg fik var godt nok kompliceret …

Men så lykkedes det. – dejligt at App’en husker min kode.

Så er der en helt blank side hvor der er et billede af mig – pyha – jeg er medlem.

Så nu kan jeg vise dig mit medlemskort næste gang vi ses. Ohøj!

Med venlig hilsen Søren Moesgård