Hvordan virker klub-modul?

Når du klikker på “tilmelding her” – her på hjemmesiden, kommer du ind på vores fælles digitale platform. Her skal du som nyt medlem oprette en profil.

Er du allerede medlem og ønsker du at tilmelde dig til en kapsejlads, en begivenhed eller et kursus på sejlerskolen – ja, så er det via samme klub-modul.

Vi vil gerne hjælpe dig – så du faktisk hjælper klubben.

Nyt medlem?
Er du et nyt medlem skal du tilføje et nyt “brugernavn” som kan være dit navn eller din e-mail. Derpå skal du oprette en brugbar kode (password)

Navn, adresse, mail og betalingsoplysninger skal udfyldes. Husk altid at sørge for at du opdaterer disse informationer ved ændringer. – f.eks. ved tab af dankort eller hvis du får en ny e-mail adresse.

Er du allerede medlem?
Når du klikker på “tilmeld” under et arrangement i sejlklubbens kalender, skal du i princippet benytte dit brugernavn og din kode. Dette gælder også et “gratis” arrangement – for vi vil gerne vide hvor mange der kommer – hvis nu klubben giver drikkevarene eller foredragsholderen gerne vil vide hvor mange stole der skal bruges.

Din PC eller mac kan indstilles til at huske, at det er dig – og din kode. Men det ved du måske allerede 😉

Her er link til Klub-modul

Sejlklubben arbejder i øjeblikket på at forenkle medlemspriserne og de mange tilbud der er.  Har du forslag til forbedringer eller en kommentar så kontakt Søren Moesgård.